Politikere savner mod i ATP’s grønne omstilling

ATP’s planer om at øge den grønne omstilling i sine investeringer er ikke markante nok.
Det mener flere politikere, efter at ATP overfor Finans fortæller om sine planer for at løfte andelen af grønne alternative investeringer fra den nuværende andel på omkring 25 pct.
Et mål som pensionsselskabet selv mener er rimeligt sat og afspejler hastigheden i den voksende interesse i det grønne.
”Hvis du ringer til mig om 10 år, vil det se fundamentalt anderledes ud. Så vil det nok være 50 pct., der ligger i den grønne omstillede verden. Det går simpelthen så stærkt,” siger Ulrik Dan Weuder, som er chef for alternative investeringer hos ATP.
Helt samme indstilling har hverken SF eller De Radikale Venstre, eller formanden for regeringens Klimaråd. Alle tre partner mener, at ATP’s målsætninger mangler mod og er lavt sat – for med sin store økonomiske tyngde har pensionsselskabet i langt højere grad mulighed for at trække over mod den grønne omstilling, og burde derfor også satse tungere på klimaet.
ATP forudser eksplosion i grøn portefølje – men forsvarer fossile investeringer med udløbsdato
ATP følger kolleger i ny milliardinvestering: "Vi har fulgt CIP i lang tid"