Det er ikke helt så svært for virksomhederne at skaffe nok arbejdskraft, som det har været.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en rapport om dansk økonomi, som de økonomiske vismænd netop er kommet med.

Siden efteråret har presset på arbejdsmarkedet vist sig "i nogen grad at være aftaget," står der i rapporten, og dermed kan et af dansk erhvervslivs helt store gordiske knuder være ved så småt at løsne sig selv. Men knuden er der stadig, understreger overvismand Michael Svarer.

"Vi har igennem de sidste par år set en ret kraftig stigende andel af virksomheder, der må sige nej til ordre på grund af manglende rekrutteringsmuligheder. Og den udvikling er så at sige stagneret her i løbet af det seneste års tid," siger Michael Svarer til PolicyWatch.

Virksomheder har advaret i flere år

Dansk erhvervsliv har igennem de seneste år råbt op om, at virksomhederne har svært ved at rekruttere nok medarbejdere, og den afgående regering har tilsluttet sig koret. Blandt andet har fungerende finansminister Kristian Jensen (V) forsøgt at tegne alvoren op ved at sammenligne dansk økonomi med supermand og mangel på arbejdskraft med kryptonit.

Nu lader det dog til, at dansk økonomi kan flyve sikkert ud af højkonjunkturen og lande nogenlunde trygt på den anden side, selvom regeringens forsøg på for eksempel at løse problemet ved at åbne mere op for udenlandsk arbejdskraft slog fejl.

"Vi ser ikke et tiltagende pres på arbejdsmarkedet, og vi har heller ikke set, at lønningerne er steget mærkbart," siger Michael Svarer og tilføjer:

"Vi vurderer, at arbejdsmarkedet er i nogenlunde balance med en lille risiko for overophedning, men at det pres er taget lidt af."

Overvismanden anbefaler, at den kommende regering fører en stram finanspolitik, der ikke sender for mange penge ud i systemet.

Det er et råd, der kan være svært for den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen at tage til sig. For det kan blive en udfordring for hende at finde flertal for en S-regering, hvis Enhedslisten og SF bliver mødt af en tom skattekiste og en hovedrysten, når de træder ind i forhandlingslokalet med krav om flere sygeplejerske og minimumsnormeringer i daginstitutioner. 

Bør sikre mere arbejdskraft

Selvom de økonomiske vismænd vurderer, at presset på arbejdsmarkedet er svagt aftagende, mener Michael Svarer, at politikerne bør sikre, at virksomhederne har "mulighed for at rekruttere nationalt og internationalt," siger han.

I vismandsrapporten står der, at "særligt inden for byggeriet kan det se ud til, at toppen er nået for denne gang."

Den udlægning er Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, enig i, men virksomhederne har alligevel brug for mere arbejdskraft, mener han.

"Vi forventer, at toppen er taget af presset på arbejdsmarkedet, men der er stadigvæk en strukturel mangel på faglært arbejdskraft, som ikke går væk af sig selv, bare fordi konjunkturerne bliver afdæmpet lidt," siger Bo Sandberg.

Så fra din stol er politikernes opgave vel ikke ændret på tærsklen til en ny valgperiode – det handler stadig om at skaffe flere hænder?

"Ja, det gør det. Det er jo i opgangstider og solskinsvejr, at man skal finjustere, hvordan arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien fungerer."

Ud over flere udenlandske hænder mener Bo Sandberg, at løsningen er, at de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, skal have et job, mens der endnu er brug for dem.

Kan løses inden for EU

Lige på det punkt kan han gå hånd i hånd med cheføkonom i fagforeningen 3F, Frederik I. Pedersen. Han mener, at udfordringerne med mangel på arbejdskraft er relative små, og at de kan løses med de mennesker, der allerede er i Danmark og EU.

"Der har været rigtig mange meldinger om mangel på arbejdskraft, men når jeg kigger på tallene og indikatorerne, kan jeg ikke se, at der skulle have været en stor, stigende og udbredt mangel på arbejdskraft," siger Frederik I. Pedersen.

"Når man ser på Danmarks Statistiks tal, er vi ikke slet ikke oppe på det niveau, vi så i årene op til finanskrisen. Og faktisk er det aftaget lidt over den det seneste år for byggeriet og industrien," tilføjer han.

(Artiklen fortsætter under grafikerne…)

Venstre har tidligere meldt ud, at partiet fortsat vil arbejde for reformer, der skal øge arbejdsudbuddet ved for eksempel at åbne for udenlandsk arbejdskraft. Men det har Socialdemokratiet afvist.

I stedet vil Mette Frederiksen fokusere på det, hun selv kalder for arbejdsudbudsreformer 2.0. Det dækker over reformer, der har kredser om opkvalificering og efteruddannelse frem for at øge pensionsalderen eller importere arbejdskraft, som den tidligere regering har gjort.