PolicyWatch

Prisen på arbejdskraft i Danmark stiger langsommere end i EU

Udgifterne til ansatte steg i Danmark med 1,7 procent i årets første tre måneder, mens det i EU var på 2,5.

Byggeplads. | Foto: Ritzau Scanpix/Sofie Mathiassen

Prisen for en times arbejde i Danmark er steget en anelse i starten af 2019, men virksomhedernes udgifter til ansatte vokser langsommere end i EU generelt.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

De danske virksomheders arbejdsomkostninger steg med 1,7 procent i første kvartal sammenlignet med året før. 

Tallet dækker over løn, men også bidrag til pensionsopsparinger og andre bidrag til offentlige kasser og uddannelsesomkostninger er regnet ind.

Dermed får man et overblik over, hvad prisen på en times arbejdskraft er i de forskellige lande, når alt er talt med.

Sammenlignet med EU som helhed vokser udgifterne langsommere i Danmark. 

Omkostningerne i EU steg nemlig med 2,5 procent i de 28 medlemslande i første kvartal.

Stigningen har været størst i Rumænien og Bulgarien, hvor udgifterne er steget med henholdsvis knap 14 procent og 12 procent. Portugal er eneste land i EU, hvor omkostningerne er faldet i første kvartal. 

Et blik på Danmarks nærmeste handelspartnere viser, at udgifterne i Tyskland stiger mere end herhjemme. Sverige og Storbritannien ligger derimod lavere end i Danmark. 

I USA er omkostningerne til ansatte steget en spids mere end i Europa i starten af 2019.

Samlet er udgifterne steget med 2,8 procent sammenlignet med samme periode i 2018. 

/ritzau/

Mere fra PolicyWatch

Dansk minister vil have mere omfattende krav til soja-dokumentation

Mens EU er på vej om krav om satellit- og GPS-dokumentation på importeret soja at mindske afskovning, er regeringen nu allerede klar til at gå endnu længere. Om få år kan man forhåbentlig også knytte krav til påvirkning af andre økosystemer, siger Lea Wermelin (S) til AgriWatch.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier