Bankkunder skal finansiere seniorpension

Når pengene til en ny seniorpensionsordning skal findes, bliver det sandsynligvis bankkunderne - ikke bankerne selv - der kommer til at betale.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix

Seniorpensionsordningen, som VLAK-regeringen nåede at indgå forlig om inden valget, vil sandsynligvis blive finansieret af de danske bankkunder, skriver Børsen.

Planen er nemlig, at ordningen skal finansieres ved at fjerne fradragsretten på en del af bankernes kapital, men ifølge lovforslaget forventes det, at kunderne kommer til at betale helt eller delvist for det manglende fradrag. Den antagelse deler Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

"Som jeg hele tiden har sagt, så er det klart, at højere skat på bankvirksomhed vil have en omkostning for samfundsøkonomien. Og jeg er derfor også enig med Finans- og Skatteministeriet i, at der er fare for, at højere skatter og afgifter vil blive overvæltet på kunderne. Det gælder for alle erhverv - også for banker," udtaler han til Børsen i en skriftlig kommentar.

Teknisk set er lovforslaget lagt væk, fordi det blev fremsat før valget, men der er stadig flertal for at få det gennemført.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også