
Huaweis nye danske landechef, Jiang Lichao, meldte mandag ud, at det kinesiske selskab er klar til at underskrive en antispionage-aftale med Danmark, men den type aftale vil være ligegyldig, mener teleanalytiker John Strand.
Det skriver Berlingske.
Ifølge John Strand har en antispionage-aftale ingen værdi, og han mener heller ikke, at en sådan aftale vil være troværdig.
John Strand mener heller ikke, at aftalen ikke vil få betydning for konkurrencen blandt 5G-udbyderne.
"Andre selskaber skal ikke føle sig truet, bare fordi Huawei kommer med sådan et tilbud. Det vil ikke ændre noget i forhold til den kritik, der er af Huawei," siger teleanalytikeren til Berlingske.
Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie ITWatch.