Internettet fortsætter med at vækste som handelsplatform. Flere danske virksomheder end tidligere benytter sig nu af e-handel, viser tal fra Danmarks Statistik.
26 pct. af danske virksomheder med over 10 ansatte sælger nu varer via internettet. Det vækker glæde hos erhvervsorganisationen DI Handel.
"Det er positivt, at flere danske virksomheder har etableret e-handel det seneste år. At kunne møde sine kunder på mange forskellige kanaler er super vigtigt, i den verden vi lever i," udtaler Sidsel Dyrholm Holst, DI Handels branchedirektør i en pressemeddelelse.
I 2018 kom otte pct. af danske virksomheders indtjening fra e-handel, hvilket er en stigning på 60 pct. siden 2015.
"Otte pct. er ikke en uvæsentlig del af virksomhedernes omsætning, og jeg ser kun, at denne udvikling vil fortsætte de kommende år," udtaler Sidsel Dyrholm Holst i meddelelsen.
Erhvervslobby opfordrer erhvervsministeren til at samle udbudshandsken op
DI frygter dansk recession