Headhuntere: Skatterabat er afgørende for udenlandsk arbejdskraft

Forskerskatteordningen er vigtig, når man forsøger at hente nøglemedarbejdere fra udlandet, lyder det fra flere headhuntere.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Forskerskatteordningen er til debat, efter Ekstra-Bladet kunne fortælle, at fire direktører i Danske Bank går brug af ordningen. Ifølge flere headhuntere er den nødvendig for at kunne tiltrække medarbejdere fra udlandet, skriver Berlingske.

"Kandidater fra lande som Holland, Storbritannien, Tyskland, Norge, Schweiz og USA er vant til en lavere marginalskat end den, vi har i Danmark. I disse tilfælde bliver skatteprocenten altid et centralt punkt i kandidaternes overvejelser – blandt andet fordi "gode" kandidater jo ofte har flere jobmuligheder at vælge imellem," siger Steen Ernland, der er seniorpartner i headhuntervirksomheden Adaptum Partners, til avisen.

Kristine Cholewa, headhunter og partner i Amrop, siger, at forskerskatteordningen er med til at gøre det attraktivt at komme til Danmark. Hun understreger dog, at det langt fra er det eneste, der tæller.

I dag er cirka 7000 mennesker på forskerskatteordningen, og det er en fordobling over de seneste 10 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også