Rengøringsansatte, chauffører og landbrugsmedarbejdere er nogle af de lønmodtagere, der har størst risiko for at miste deres job inden for de nærmeste år. 

På bare tre år frem mod 2021 vil der nemlig være 33.000 færre ufaglærte job herhjemme. Det svarer i gennemsnit til et fald i den ufaglærte beskæftigelse på næsten 1.000 personer om måneden. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver A4 Arbejdsliv.

Udviklingen vil ske, selvom AE samtidig forventer, at beskæftigelsen ligeledes frem mod 2021 bliver den højeste hidtil med en stigning på knap 68.000 personer. Men det er som nævnt langt fra alle danskere, der vil opleve fremgang inden for deres branche.

Omvendt er det heller ikke sådan, at der fra den ene dag til den anden vil stå 30.000 arbejdsløse ufaglærte på de kommunale jobcentre. Det understreger Emilie Agner Damm, senioranalytiker hos AE, der står bag analysen.

"Der vil være ufaglærte, der står over for udfordringer på den korte bane, fordi arbejdsmarkedet efterspørger nogle andre kompetencer end dem, de har. Men vi har ikke tidligere set en stor gruppe, der pludselig stod uden job, for vi har været gode til at holde hånden under de ufaglærte og give dem uddannelse og opkvalificering. Vi har guidet dem godt videre til andre job. Derudover vil der være ufaglærte, der går på pension," siger Emilie Agner Dam til A4 Arbejdsliv. 

Den forventede stigning i beskæftigelsen skyldes i høj grad, at AE forventer en kraftig jobfremgang inden for privat service, der blandt andet dækker over handel, erhvervsservice og transport. Faktisk forudser man, at der her vil være så kraftig en jobfremgang, at beskæftigelsen vil stige med omkring 52.000 personer frem mod 2021.  

Prognosen hviler på den antagelse, at der ikke sker et fald i den udenlandske efterspørgsel efter danske varer. Men hvis den internationale efterspørgsel falder, vil det blot se endnu værre ud for ufaglærte, forklarer Emilie Agner Damm. 

Med teknologiens fremmarch bliver behovet for uddannet arbejdskraft forstærket. Det er altså først og fremmest ny teknologi, der er årsag til, at mange ufaglærte må lede efter nye veje i deres arbejdsliv. Det er ikke et nyt fænomen, fortæller senioranalytikeren.

Fra 1994 til 2017 er andelen af ufaglærte job på arbejdsmarkedet faldet fra at udgøre omkring hvert tredje job, til at udgøre omkring hvert femte job. Men det betyder ikke, at vi skal sige nej tak til den teknologiske udvikling, for historisk set har den altid skabt flere job, pointerer Emilie Agner Damm. 

Den teknologiske udvikling og de forandringer, der følger med, er uundgåelige, påpeger Arne Bilberg. Han er lektor på Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet og forsker blandt andet i, hvordan digitale løsninger påvirker fremtidens arbejdspladser.

Robotter og kunstig intelligens vil i stigende grad løse mange af de opgaver, som ufaglærte i dag varetager. I den proces er medarbejdernes indstilling til forandringerne helt afgørende for, hvilken betydning robotter og automatisering får for arbejdspladserne og de ansatte, forklarer lektoren.

"Hvis du er frisk på forandringerne, vil du i fremtiden få et bedre arbejdsliv, fordi teknologien blandt andet kan overtage rutineopgaver, men også eksempelvis tunge løft," siger Arne Bilberg til A4 Arbejdsliv.

Han peger på, at opkvalificering og efteruddannelse er måden at håndtere fremtidens forandringer på.

Udviklingen kan umiddelbart synes negativ for de ufaglærte, fordi de står til at miste deres job, forklarer Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i Tænketanken DEA. Men for en stor del af de ufaglærte vil jobbet formentlig snarere skifte karakter frem for at forsvinde fuldstændigt.

"Den store udfordring for beskæftigelsesindsatsen ligger i at sikre, at de ufaglærte løbende kan tilpasse sig det nye arbejdsmarked, i takt med at mange af deres jobopgaver bliver erstattet af robotter og automatisering," siger han.

Ifølge senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE er vi nødt til at gentænke, hvordan ufaglærte kan skifte spor udenom den klassiske skolebænk.

"Uddannelsessystemet er indrettet til dem, der elsker uddannelse, og der er en grund til, at mange af de ufaglærte ikke gik videre i uddannelsessystemet i første omgang," siger hun til A4 Arbejdsliv

De næste tre år er det især akademikere, der vil mærke jobfremgangen. Der forventes at ske en stigning i beskæftigelsen på cirka 41.000 personer blandt danskere med en lang videregående uddannelse. I samme periode forventes en jobfremgang på omkring 5.500 personer for faglærte, viser AE-analysen.

Regeringen mørklægger dokumenter om økonomi bag klimalov

Bødskov om danskernes gæld til det offentlige: "Hvis vi ikke gør noget nyt og andet, vil gælden fortsætte med at stige"