Hotel- og restaurationsaftale om hjemsendelse uden løn forlænges

En aftale mellem Horesta og 3F, som sikrede, at medarbejdere under corona-krisen kan sende medarbejdere hjem uden løn, er blevet forlænget. Den oprindelige aftale udløb søndag.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//

Horesta og 3F er blevet enige om at forlænge aftalen om hjemsendelse af medarbejdere uden løn, så den løber til og med 13. april.

Det oplyser Horesta i en pressemeddelelse.

"Vores erhverv er fortsat lagt ned. Alle restauranter er tvangslukkede, og resten af virksomhederne kører på laveste blus eller holder helt lukket. Derfor er det helt afgørende for virksomhedernes overlevelse og arbejdspladsernes opretholdelse, at vi griber til værktøjer som disse," udtaler Horesta- direktør Katia K. Østergaard.

Aftaleforlængelsen tager over for den oprindelige aftale sluttede søndag.

Aftalen gælder virksomheder, som er medlem er Horesta Arbejdsgiver, og som er omfattet af overenskomsten mellem Horesta Arbejdsgiver og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration. Det er en forudsætning for hjemsendelserne, at virksomhederne forsøger at begrænse disse mest muligt samt indkalder medarbejderne på arbejde, så snart situationen er normaliseret, skriver organisationen.

Ifølge Horesta er det en betingelse for forlængelsen, at der indgås en lokal aftale med den lokale 3F-afdeling. For de landsdækkende kæder indgås aftalen direkte med forbundet. Den oprindelige aftale er forlænget til og med den 31. marts. Det kan altså lade sig gøre at bruge aftalen uden at indgå en lokalaftale to dage mere end oprindeligt, så det er muligt at få lokalaftaler på plads fra og med den 1. april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også