EU-forbud mod dataoverførsler kan ende Facebook-forretning i Europa

Facebook vil måske gøre en ende på sin forretning i Europa på grund af et dataforbud fra EU, skriver The Guardian.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU FINANS

Facebook overvejer at trække sig fra Europa, efter at EU har forbudt selskabet at dele data med USA.

Det skriver The Guardian.

EU's forbud blev indført i juli, efter at EU-Domstolen vurderede, at Facebooks sikkerhedsforanstaltninger ikke var tilstrækkelige til at forhindre amerikanske efterretningstjenester i at gennemse Facebooks data om EU-borgere.

I Facebooks søgsmål, der er registreret i Dublin, skriver Facebooks chefjurist, Yvonne Cunnane, at forbuddet, hvis håndhævet, vil umuliggøre Facebooks aktiviteter.

"I den situation, hvor Facebook blev underlagt total suspendering af overførsel af brugerdata til USA, er det ikke tydeligt, hvordan selskabet under omstændighederne fortsat skulle kunne tilbyde Facebook og Instagram i EU," argumenterer Yvonne Cunnane ifølge The Guardian.

Facebook afviser imidlertid, at der er tale om en trussel. I stedet mener selskabet, at det kan blive en nødvendighed, da "Facebook og mange andre forretninger, organisationer og servicer afhænger af dataoverførsler mellem EU og USA for at kunne fungere."

Selskabets kommunikationsdirektør, Nick Clegg, har i et blogopslag ifølge The Guardian skrevet, at internationale dataoverførsler understøtter verdensøkonomien.

I værste fald kan et forbud betyde, at selskaber i Europa ikke længere kan udbyde digitale tjenester i USA og andre områder uden for EU, skriver han og tilføjer, at Facebook støtter globale regler, der kan sikre konsekvent databehandling over alt i verden.

Facebook lover nul CO2-udledning fra sit danske datacenter i år

Facebook risikerer nye regler for databehandling i EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også