Rejsebureauer trætte af at vente på SAS - kan ende i retten

SAS mangler at tilbagebetale penge for coronaaflyste rejser til bureauer. Flere har dog betalt kunderne.
SAS er ikke i kridthuset hos resjebureauerne, der savner kompensation for aflyste fly. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
SAS er ikke i kridthuset hos resjebureauerne, der savner kompensation for aflyste fly. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

SAS har fortsat ikke betalt pengene tilbage for de rejser, der er blevet aflyst på grund af corona.

Det går ondt på de rejsebureauer, som har købt flybilletter til deres kunder gennem SAS, da mange har kompenseret kunderne.

De har dermed store beløb ude at flyve, fortæller Lars Thykier, administrerende direktør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Han forventer, at der snart vil blive indledt sager ved domstolene mod SAS.

"Jeg kan ikke forestille mig andet. Jeg tror ikke, bureauerne kan blive ved med at vente på at få de penge. Hvis de skal vente adskillige måneder - måske halve år - på at få de penge tilbage, de har gode, kunne jeg godt forestille mig, at en del af kravene ender i fogedretten," siger han.

Passagerer har ret til refusion af deres ubrugte flybilletter inden for syv dage, når en flyafgang aflyses.

Myndighederne har dog haft forståelse for, at det har taget længere tid under coronakrisen, hvor rejserestriktioner har slået luften ud af branchen.

Men nu er tiden altså ved at være brugt, mener Lars Thykier.

"Der er ingen, der har pengene til at køre den normale drift i rejsebranchen," fortæller han.

Danmarks Rejsebureau Forening, der blandt andet tæller FDM Travel og Kilroy, har ikke et overblik over, hvor meget SAS skylder medlemmerne.

"Men når jeg ringer rundt, må jeg konstatere, at de har store beløb til gode - for nogles vedkommende over en million kroner. Det er mange penge i en trang branche. Så jeg gætter på, der er mange millioner i spil her," siger Lars Thykier.

Også Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har øjnene på den problemet.

I starten af september varslede styrelsen, at det kunne blive udstedt påbud med en frist for, hvornår pengene skal tilbagebetales,.

Det vil ramme de selskaber, som mindst 50 kunder har klaget over manglende refusion fra til styrelsen.

Efterleves det ikke, kan selskaberne ende med at blive meldt til politiet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også