Efter regeringen indgik en pensionsaftale i weekenden står det nu klart, hvor stor en del af finansieringen, finansbranchen står til at betale. Selvom beløbet ganske vist er mindre end i regeringens udspil, vækker det ingen begejstring fra direktør i Jutlander Bank:

"Jeg er egentlig ikke gået op i beløbet. Jeg har mere gået op i princippet. Vi vil ikke løbe fra nogen regning og vi vil gerne bidrage, men det skal være lige for alle andre i samfundet," siger Per Sønderup.

I regeringens udspil stod sektoren til at bidrage med 1,5 mia. kr. i en særskat på overskud som et tillæg til den almindelige selskabsskat. Før såkaldt tilbageløb og adfærdsændringer ville det blive til en regning på 2,35 mia. kr. årligt, der skulle betales fra 2023.

Men med den nye aftale skal bidrage med 1 mia. kr. i 2023 stigende til 1,26 mia. kr. årligt i 2024. Det vil ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening reelt svarer til en regning til sektoren på 1,55 mia. kr. i 2023, som stiger til omkring 2 mia kr. fra 2024.

"Regningen er måske blevet lidt mindre end først antaget, men jeg synes, det er helt tåbeligt, at én branche skal betale til nogle andre," siger Per Sønderup og tilføjer, at han hellere så, det var selskabsskatten, som finansierede aftalen.

"Rimeligt" at pension- og forsikringsselskaber også skal betale

Hvor der før blev talt mest om, at bankerne skulle finansiere retten til tidligere pension, har regeringen nu forklaret, at man vil lave en bred beskatning af finanssektoren og ikke kun bankerne som følge af statsstøtteregler.

Derfor står det nu også klart, at forsikrings- og pensionsbranchen også kommer til at spille en større rolle i finansieringen. Og det er "helt rimeligt", at hele den finansielle branche bidrager, hvis man spørger Per Sønderup:

"Det vil være underligt, hvis der var nogle, der kunne fritages. Det må være ens for alle i branchen, hvis vi skal noget," siger han og tilføjer, at alle i den finansielle branche - herunder også pensionskasser - for eksempel låner ud til ejendomssektoren og tjener penge den vej.

Fra Kent Damsgaard, direktør i brancheforeningen Forsikring og Pension, lyder det til Berlingske, at man i branchen er både skuffet og ærgerlig over, at der kommer en særskat på den måde.

"Hvis bankerne skal have en særskat her 12 år efter finanskrisen, kan vi ikke se, hvorfor vi skal være en del af det. Vi er rigtig ærgerlige over, at danskerne skal have en ekstraregning på det. Det hænger overhovedet ikke sammen," siger han.

Rammer kunderne

Flere brancheforeninger har været ude og sige, at den nye skat kommer til at ramme både forsikring- og bankkunder i fremtiden.

Ifølge Finans Danmark viser historiske erfaringer i andre lande med lignende ekstraskatter, at regningen i sidste ende havner hos kunderne.

Per Sønderup tilføjer også, at det i sidste ende er kundernes priser, der giver omsætning, og udelukker derfor ikke, at kunderne kan komme til at betale en pris:

"Alle virksomheder, der har udgifter, har jo til opgave at lave en omsætning, der kan dække de udgifter. Det vil sige, at så er man jo nødt til at tjene de penge, som vi betaler (til en særskat, red.). Hvis banker skal tjene penge, gør de det jo ved priserne til kunderne."

Arbejdernes Landsbank fortsætter lav profil

Mens flere finansvirksomheder har været ude og beklage sig over de ekstra udgifter, beskrev Børsen tilbage i august, hvordan ordførende direktør for Arbejdernes Landsbank, Gert Jonassen, holdt lav profil og ikke ville gå ind i sagen:

"Jeg synes, det er for tidligt at komme med en udmelding, så lad os nu se, hvordan den (Arne-skatten, red.) bliver udmøntet," sagde han til mediet.

Selvom aftalen er på plads nu, henviser Gert Jonassen fortsat til Finans Danmark, da han ikke mener at have kendskab nok til aftalen:

"Jeg kender ikke til fordelingstallene, og hvordan det er skruet sammen, så der tror jeg Finans Danmark er fem gange bedre. Jeg sidder og udtaler mig på et for tyndt et grundlag," siger han til FinansWatch.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FinansWatch.