Delvis genåbning af butikker forventes at sende 18.000 tilbage i arbejde

18.000 af i alt 75.000 ansatte i udvalgsvarebutikker står til at vende tilbage på arbejdet, når regeringen forventes af genåbne en del butikker.
Foto: Flying Tiger Copenhagen / PR
Foto: Flying Tiger Copenhagen / PR

Med den nuværende udsigt til en delvis åbning kan 18.000 personer snart vende tilbage til deres arbejde i udvalgsvarebutikker.

Det skriver Børsen på baggrund af beregninger fra Dansk Erhverv, som har set på, hvor mange personer, der står til at kunne vende tilbage på arbejde i udvalgsvarebutikker.

Lempelsen af forsamlingsforbuddet ved udendørsaktiviteter vil sende 500 personer tilbage i beskæftigelse, hvilket vil stige til 7500 personer på længere sigt, skriver Børsen.

Selvom 18.000 blot udgør en lille del af de i alt 75.000, der ifølge Erhvervsministeriet er ansat i udvalgsvarebutikker, er den lille åbning godt nyt for dansk økonomi og butikkerne, udtaler Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhvervs til Børsen:

"Når det er sagt, kommer butikkerne ikke i nærheden af at kunne indhente det tabte fra de foregående måneder. Det er desværre tabte måneder med lav eller ingen omsætning," udtaler Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhvervs til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også