Analyse peger på optimisme blandt små og mellemstore virksomheder i 2021

Trods et restriktionspræget 2021 forventer en del små og mellemstore virksomheder øget vækst og beskæftigelse i det indeværende år, skriver Berlingske på baggrund af en analyse.
"Det indikerer, at virksomhederne grundlæggende ser positivt på udviklingen i samfundsøkonomien," udtaler Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR, til Berlingske, om analysen. | Foto: Jesper Houborg/Politiken
"Det indikerer, at virksomhederne grundlæggende ser positivt på udviklingen i samfundsøkonomien," udtaler Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR, til Berlingske, om analysen. | Foto: Jesper Houborg/Politiken

Selvom restriktioner har gjort livet hårdt for flere virksomheder er en stor del af landets små og mellemstore virksomheder fortrøstningsfulde, når de bliver spurgt ind til indeværende år.

Det skriver Berlingske på baggrund af en ny analyse fra FSR – danske revisorer baseret på en rundspørge.

Her svarer 57 pct. af de adspurgte 522 små og mellemstore virksomheder, at de forventer positiv vækst i 2021, mens blot seks pct. forventer tilbagegang og de resterende forventer en "neutral" udvikling.

"Det indikerer, at virksomhederne grundlæggende ser positivt på udviklingen i samfundsøkonomien," udtaler Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR, til Berlingske.

Mens 48 pct. af virksomhederne forventer et uændret antal medarbejdere, lyder forventningen fra 43 pct., at de vil have flere medarbejdere i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også