PolicyWatch

Rejsebranchen efterlyser klarhed om dato for genåbning

Hvor blev vi af, spørger rejsebranchen, efter genåbningsplanen for Danmark er lagt frem. Udenrigsministeriet havde lovet en udmelding i forbindelse med planen, mener branchen og efterlyser grænseåbninger.

Rejsebranchen efterlyser information om, hvornår danskerne igen kan rejse - f.eks. til varmere himmelstrøg. | Foto: Clara Margais/AP/Ritzau Scanpix

Den længe ventede plan, der skal åbne landet på en forsvarlig måde, er endelig landet, men rejsebranchen savner dato for genåbning af rejser og turisme.

Administrerende direktør i Spies Jan Vendelbo så gerne muligheden for at sende danskerne sydpå allerede fra maj, men det står uafklaret tilabge efter offentliggørelsen af genåbningsplanen.

Det skriver Børsen.

Genåbningsaftalen, som regeringen indgik med et bredt flertal mandag, indeholder ingen dato for opstart af rejser, på trods af at Udenrigsministeriet forsikrede branchen om en udmelding i forbindelse med planen, skriver avisen.

Rejsebranchen efterlyser nu konkretisering af, hvornår danskerne igen kan rejse ud i verden, da uvisheden risikerer at holde danskerne på den sikre side og dermed indenlands.

"Mange vil tænke, at de ikke gider at vente. I stedet booker de det næstsidste feriehus, der er ledigt i Danmark til sommer. Jo tættere vi kommer på en egentlig sommerperiode uden afklaring, jo mindre bliver der af rejser til udlandet," siger Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureauforening, til Børsen.

Samtidig er det også uvist, hvornår de udenlandske turister igen kan komme ind i landet, og det efterlader mange hotelejere utrygge.

Hvis sommersæsonen skal reddes, kræver det ifølge Søran Kaas, der ejer Saga Hotel og Hotel Ansgar i København, at regeringen så hurtigt som muligt også melder ud i forhold til grænseåbninger, skriver Børsen.

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier