PolicyWatch

EU godkender fransk støtte til Air France

Flyselskabet Air France har fået grønt lys fra EU til at modtage en corona-hjælpepakke fra den franske stat på fire milliarder euro - næsten 30 milliarder kroner.

Den franske stat vil fremover eje 30 pct. af Air France. | Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079

Den franske stat vil øge dets aktiebeholdning i luftfartsselskabet Air France til næsten 30 procent og blive den største aktionær med næsten 30 procent.

Det kan ske i henhold til en statsfinansieret hjælpepakke til fire milliarder euro (tæt ved 30 milliarder kroner) i forbindelse med covid-19 pandemien, siger den franske finansminister, Bruno Le Maire, tirsdag.

Planen, som er godkendt af EU-Kommissionen, skal hindre et sammenbrud i passagertrafikken under pandemien.

EU-Kommissionen, som overvåger, at der ikke sker konkurrenceforvridning gennem statslige indgreb, siger, at Air France vil give afkald på omkring 18 slots i Orly-lufthavnen i Paris for at sikre fair konkurrence. Slots er flyvetilladelser i en lufthavn per tidsenhed (ti minutter).

Orly er den næststørste lufthavn i Paris efter Charles de Gaulle.

"Det giver konkurrerende luftfartsselskaber chancen for at optrappe deres aktiviteter i denne lufthavn, hvilket sikrer retfærdige priser og øget valgfrihed for europæiske forbrugere," siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Aftalen er kommet i stand efter fire ugers forhandlinger med EU-Kommissionen.

Bruno Le Maire siger, at EU også har tilladt, at den franske stat øger sin aktiebeholdning til 30 procent fra det nuværende niveau på 14,9 procent.

Air France havde i 2020 et tab på 7,1 milliarder euro (omkring 53 milliarder kroner).

Det rivaliserende lavprisselskab Ryanair, som har base i Irland, har ofte kritiseret Air France over for EU-Kommissionen og hævdet, at det franske selskab modtager statssubsidier. Ryanair har flere gange mødt forståelse for kritikken i Bruxelles.

Ryanair udfordrer også massive hjælpeplaner for Lufthansa og til selskaber i andre EU-lande.

Globale ledere opfordrer til at lave pandemi-traktat 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier