Medicinalvirksomheder i opråb: Mangel på arbejdskraft koster dyrt

Mangel på dansk og udenlandsk arbejdskraft betyder, at medicinal- og life science-branchen mister millioner, mens patienter må vente længere på ny medicin, lyder opråb fra tre store danske virksomheder.
Foto: Leo Pharma / PR
Foto: Leo Pharma / PR

Bureaukrati og administrativt setup spænder ben for at tiltrække vidensmedarbejdere fra udlandet, lyder det fra medicinalvirksomhederne Lundbeck, Demant og Leo Pharma. Det skriver Børsen.

"Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan betyde, at vi ikke overholder de tidslinjer, vi har sat, i forhold til at udvikle behandlinger til vores patienter, og at vi på grund af mangel på ansatte ikke kan få vores produkter på markedet hurtigt nok. Konsekvensen er, at patienter må vente længere på ny medicin, og at vi taber omsætning – potentielt millioner af euro på månedsbasis," siger Dennis Schmidt Pedersen, viceadministrerende direktør og HR-chef i Leo Pharma, til avisen.

Lundbeck har ca. 50 ledige jobs på fabrikken i Lumsås og på hovedkontoret i Valby, oplyser Elise Hauge, koncerndirektør med ansvar for HR og kommunikation, mens Demant mangler mellem 50-100 ansatte, lyder det fra Søren Nielsen, adm. direktør i Demant.

Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, vurderer over for mediet, at der mangler "tættere på tusind ansatte, end det er hundrede" i branchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også