PolicyWatch

Jomfru Ane Gade genåbner efter 14 dages nedlukning

Faldende smittetal gør det muligt for barer i Jomfru Ane Gade at genåbne torsdag, skriver TV2 Nord.

Aalborggensere kan igen se frem til kølige øl i Jomfru Ane Gade. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Aktiviteten i Jomfru Ane Gade i Aalborg har i 14 dage været ikke eksisterende, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed lukkede festgaden fra 3. juni.

Men fra torsdag får barer og værtshuse i den populære festgade igen lov til at lukke gæster ind, skriver TV2 Nord.

Det er det faldende smittetal, der gør genåbningen mulig. Beslutningen om at lukke gaden midlertidigt blev truffet af Folketingets Epidemiudvalg, da det viste sig, at mange af de nyligt smittede i Aalborg havde været i gaden.

Ifølge TV2 Nord er det formelt Folketinget, der skal beslutte, om gaden genåbner, men når den 14 dage lange nedlukning torsdag udløber, bliver den ikke forlænget.

Aalborgs kommunaldirektør, Christian Roslev, mødtes mandag med repræsentanter fra restauratørerne i Jomfru Ane Gade, det lokale politi og Aalborg Kommune.

På baggrund af mødet står det klart, at testambassadører fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil være til stede i gaden, ligesom restauratørerne på eget initiativ vil kræve coronapas ved udendørs servering fra klokken 18 til midnat.

"Det, synes jeg, er et rigtigt godt signal fra restauratørerne," siger Christian Roslev til mediet.

Det er samtidig fortsat et krav, at gæsterne følger de øvrige coronarestriktioner kendt fra resten af landet.

Ifølge sundhedsmyndighederne bidrog gæster i Jomfru Ane Gade med 60 procent af de nysmittede i Aalborg, inden gaden blev lukket midlertidigt.

Fra Styrelsen for Patientsikkerhed lød det, at det særligt var smitte blandt de 20 til 29-årige, der havde været i gaden, som var medvirkende til de høje smittetal.

Inden lukningen var borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen (S) nervøs for, at smitteudviklingen kunne gå ud over hele kommunen og føre til en nedlukning af Aalborg.

Festgade i Aalborg lukker i to uger

Udskydelse af britisk genåbning bekymrer restauranter

Fisk-ejer vil vende tilbagegang med nye eksportmarkeder 

Mere fra PolicyWatch

Antallet af klager over udbud når sit højeste i fem år

Klagenævnet for Udbud, der behandler klager over udbud hos offentlige institutioner, modtog sidste år 117 nye klagesager. Det er det højeste antal nye sager i fem år. Flere afgørelser end normalt blev indbragt for domstolene, viser nævnets årsopgørelse.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier