PolicyWatch

Overenskomstforhandlinger mellem Wolt og 3F er gået i hårdknude

Udbringningstjenesten Wolt er indstillet på at give sine bude både pension og feriepenge, men ønsker ikke at indfri 3Fs krav om fast timeløn.

Foto: PR/Wolt

Dialogen mellem Wolt og 3F blev indledt helt tilbage i sommeren 2019, men endnu er parterne ikke nået frem til en løsning. Og ifølge Søren Svendsen, der er direktør i Wolt i Danmark, har han ikke hørt fra 3F siden marts 2021.

Det skriver Berlingske.

Wolt har gennem en periode fået kritik for, at buddene, der leverer maden, ikke har social beskyttelse i form af pension eller feriepenge. Men det vil udbringningstjeneste egentlig gerne give sine både bude, men mener modsat 3F ikke, at man skal have faste timer for at blive overenskomstdækket. Derfor foreslår Wolt en såkaldt nultimers kontrakt, så medarbejderne kan bevare friheden.

Den har 3F afvist og foreslår i stedet en lignende overenskomst, som den Just Eat har, hvor Just Eat-budene skal mindst arbejde otte timer om ugen og maksimalt 37 timer i gennemsnit. Til trods for hårdknuden er alt dog ikke tabt ved forhandlingsbordet endnu.

"De kommer nærmere på at forstå os, og vi kommer nærmere på at forstå dem. Vi har anerkendt, at det er godt at indføre flere af de her sociale goder, men vi vil gerne fastholde den fleksibilitet, vi har i dag," siger Søren Svendsen til avisen.

Partier om 107 mad-bude på samme hostel: Ikke i orden 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier