Minkbranche i dvale løber op i milliardbeløb

Det koster en halv mia. kr. om året at holde minkfarme og følgeindustrien kørende, indtil de præcise erstatninger er på plads. Det vurderer branchen selv.
Jens Jørgen Madsen havde 35.000 mink indtil november 2020, hvor alle dansk mink blev beordret aflivet på grund af en særlig mutation af coronavirus. Han er desuden ejer af udstyrleverandøren Hedensted Grupppen. | Foto: PR-foto Hedensted Gruppen
Jens Jørgen Madsen havde 35.000 mink indtil november 2020, hvor alle dansk mink blev beordret aflivet på grund af en særlig mutation af coronavirus. Han er desuden ejer af udstyrleverandøren Hedensted Grupppen. | Foto: PR-foto Hedensted Gruppen

Alle danske mink er aflivet, men trods det skal både avlere og virksomheder i følgeindustrien holdes ved lige, indtil taksationskommissionerne har vurderet, hvor meget der skal uddeles i erstatning til hver enkelt.

Det arbejde koster ifølge følgeindustrien omkring en halv mia. kr. om året.

Det skriver Børsen.

"Vi skal holde vores virksomheder i gang, så de kan blive værdiansat mest fair. Det koster i f.eks. husleje, patenter, it og løn til et stærkt reduceret personale i følgeindustrien 150-200 mio. kr. pr. år. Det beløb skal lægges oven i erstatningen," siger Jens Jørgen Madsen, ejer af udstyrsleverandøren Hedensted Gruppen og medlem af formandskabet i brancheforeningen Det Danske Minkerhverv, til Børsen.

Formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, vurderer desuden, at det koster de godt 1000 minkavlere omkring 350-400 mio. kr. i forsikringer, vedligehold af minkhaller, revisorer osv. om året.

Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) skriver i en mail til Børsen, at han godt kan forstå frustrationen, og at der bliver arbejdet på en løsning. Han peger på, at det kan være en fornuftig mulighed at tage billeder eller video af det materiel, det drejer sig om, og lave nogle øjebliksbilleder.

Myndighederne har tidligere vurderet, at ordren om aflivningen af alle mink i Danmark kommer til at koste omkring 19 mia. kr. i erstatninger.

Følgeindustrien er glad men afventende for minkaftale

Minkavlere om kompensation: "Det er i hvert fald ikke for højt"

Minkavler og ejer af udstyrsproducent håber på hurtig vurdering af aktiver

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også