I Finans Danmark er man ikke tilfreds med den danske praksis omkring egnethedsvurderinger af topledelsen i de største danske finansvirksomheder. Og man er heller ikke færdig med at diskutere det.

Det er meldingen fra Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, der varsler et opgør med det danske fit & proper-regime, når sommeren går på hæld.

"Diskussionen om de danske fit & proper-regler ligger og venter, og det er vores indtryk, at emnet står foran politisk behandling," siger Ulrik Nødgaard.

Han kigger her ind i kalenderen for det kommende halvår og markerer de steder, hvor han ser de store slag komme til at stå, og blandt de første og største punkter på dagsordenen finder man diskussionen om de danske fit & proper-regler.

Finanstilsynets fit & proper-regler, der blandt andet kostede den tidligere Danske Bank-kronprins Jacob Aarup-Andersen muligheden for at blive bankens næste topchef i 2018, er blevet kritiseret for at være for stramme og firkantede.

Finanstilsynet udarbejdede sidste år en større rapport, der blandt andet kom med forslag til konkrete kompetence- og erfaringskrav til ledelsen i de finansielle virksomheder.

Det er ikke den foreslåede model, man har et problem med i Finans Danmark. Det er den måde, de bliver praktiseret på, lyder det fra Ulrik Nødgaard.

"Vi vil gerne have et opgør med den måde, reglerne bliver praktiseret på. For det er vores klare indtryk, at man har en mere individuel og holistisk tilgang i andre europæiske lande, og at det danske finanstilsyn de facto har en strammere praksis," siger Ulrik Nødgaard.

Finans Danmark vil derfor genåbne diskussionen til efteråret. Slagplanen er at råbe politikere op og forhåbentlig få dem i tale denne gang, fortæller direktøren.

"Hvis vi skal have en anden tilgang, skal der udgå et signal fra Christiansborg om det. Det håber vi meget kan lykkes henover efteråret, så vi kan få en mindre rigid tilgang til det her," siger han.

Finansielle supermarkeder

Kigger man lidt længere frem i Nødgaards kalender, finder man en anden stor dagsorden med titlen Konkurrence og Finansielle Supermarkeder.

Det er ikke en dagsorden, der er groet i Finans Danmarks have, men den har selvsagt stor betydning for finanssektoren og prioriteres derfor også højt af Finans Danmark. Ulrik Nødgaard har vundet serveretten efter sommerferien, og den har han tænkt sig udnytte.

"Vi har planlagt et event midt i august, hvor vi vil præsentere vores verdensbillede i forhold til konkurrencesituationen i finanssektoren. Vi ser blandt andet på mobiliteten, på indtjening i forhold til andre brancher, og vi håber på den måde, at vi kan være med til at nuancere det billede, som tilsyneladende har været præmissen for diskussionen indtil nu. Målt på alle normale indikatorer er der ikke noget, der tyder på et særligt konkurrenceproblem i sektoren," siger Ulrik Nødgaard.

Diskussionen om konkurrence flyder lidt sammen med diskussionen om finansielle supermarkeder, og det bliver også behandlet som et større kompleks i Finans Danmark.

"Jeg har en forventning om, at ideen om en opsplitning af de finansielle institutter ligger hos en snæver minoritet af folketingets partier. Vi mener, at det klart er i forbrugerens interesse, at man kan gå til sin bank og få helhedsrådgivning om alt fra investeringer til boliglån ," siger Ulrik Nødgaard.

"Vi er nok lidt længere henne på efteråret, men vi kridter banen op efter sommerferien," siger han.

Basel-regler, udkantsbelåning, rekruttering og renter

Efteråret kommer efter alt at dømme også til at byde på nye Basel III-krav. EU-Kommissionen ventes nemlig at præsentere sit forslag til sidste del af Basel III - i daglig tale kaldet Basel IV - i andet halvår. Derefter skal EU's ministerråd og Europa-Parlamentet tages i ed.

Et af de store stridspunkter bliver det såkaldte gulvkrav, der vil øge kapitalkravene i Danmark signifikant, og det kommer selvsagt også til at kræve lobbyressourcer fra Finans Danmark.

Forslaget om at tilbyde statsgaranterede lån til boliger i udkantsdanmark bliver heller ikke ignoreret. Sideløbende kører der en agenda, som Finans Danmark er en del af, om rekrutteringsudfordringer i store dele af dansk erhvervsliv.

Det bliver med andre ord ikke et stille halvår for den danske finanslobby.

"Man kan vel godt sige, at der er lidt mere på skovlen, end der plejer at være. Der kan også komme dagsordener til, som ingen nok havde set komme. Det ved vi af erfaring. Se bare diskussionen om covid-19 og de negative renter, for eksempel. Der skal såmænd nok dukke andre ting op," siger Ulrik Nødgaard.

Regningen for coronakrisen

Der er dog ningen tvivl om, at det helt store tema for både finanssektoren og erhvervslivet generelt bliver de danske virksomheders gæld til staten som følge af coronakrisen.

Virksomhedernes moms- og a-skattelån skal afvikles. Hvordan finanssektoren passer ind i det puslespil, er man løbende i dialog med skatteministeren om, fortæller Ulrik Nødgaard.

"Al erfaring tilsiger, at når der er risiko for, at konkursen truer, vil det have en utrolig offentlig bevågenhed. Det er også meget trist, når det sker. Derfor bliver det meget vigtigt at få talt det igennem," siger Ulrik Nødgaard og fortsætter:

"Selvom gruppen af nødlidende virksomheder er meget mindre, end man kunne have frygtet for et år siden, vil der være en gruppe virksomheder, hvor det vil være svært at se den langsigtede bæredygtighed. Hvor langt man politisk vil strække sig i forhold til at holde disse virksomheder kørende, er noget, vi skal diskutere."

Han regner med, at finanssektoren kommer til at spille en væsentlig rolle i løsningen, men han lægger ikke op til, at bankerne vil blive redningen for enhver pris.

"Det er staten, der har lånt pengene ud, så det er selvfølgelig også staten, der sidder med kreditrisikoen. Men et element i diskussionen er selvfølgelig, hvem der kommer til at skulle træffe den upopulære beslutning, at man ikke kan låne en konkurstruet virksomhed flere penge. Vi vil gerne hjælpe til i forhold til at komme tilbage til en mere normal verden, hvor man låner penge i banken og ikke af staten, men det er jo regeringens kald, hvordan og hvor hurtigt det skal ske ," siger han.

Bankledelsers strafansvar står over for revision

Tilsynet godkender ny Danske Bank-topchef