En fortrolig kontrakt, som Politiken er kommet i besiddelse af, sår nu tvivl om den forklaring, som Nemlig.coms moderselskab, Intervare, igen og igen er kommet med: At det er selvstændige vognmænd, der leverer varer til udsatte borgere i bl.a. Københavns Kommune.
Politiken har vist kontrakten til en række eksperter, der alle mener, at den ligner en funktionærkontrakt og dermed den type kontrakt, man ville give til en ansat. Det skyldes blandt andet, at man i kontrakterne stiller krav til, hvordan vognmandens bil, påklædning og opførsel skal være, hvilket ifølge de eksperter, som Politiken har talt med, giver det karakter af at være en stillingsbetegnelse.
Eksperternes vurdering er derfor, at Intervare ikke har ret, når de fastholder, at vognmændene er selvstændige.
Striden mellem Intervare og Københavns Kommune har verseret siden maj, da det blev afsløret, at Intervares chauffører blandt andet blev groft underbetalt.
Føtex-bude får 3F-overenskomst
Landets største region vil droppe Nemlig.com
Superbrugsen-direktør: Indkøbsmønstret har ændret sig en del siden nedlukningen