Ryanair fortsat langt fra aftale om dansk overenskomst

Forhandlingerne har stået på i månedsvis, men det irske lavprisselskab er endnu ikke nået til enighed om en overenskomst for sit danske flypersonale.
Der er langt til en overenskomstaftale mellem Ryanair og Flyvebranchens Personale Union, FPU. | Foto: Ryan Air
Der er langt til en overenskomstaftale mellem Ryanair og Flyvebranchens Personale Union, FPU. | Foto: Ryan Air

Ryanair har gennem de seneste måneder lanceret en større offensiv i Danmark med åbningen af en lang række ruter samt en base i Billund Lufthavn.

Børsen skriver dog, at trods måneders forhandlinger er lavprisselskabet ikke tæt på en overenskomst med Flyvebranchens Personale Union, FPU.

Flyselskabet har varslet et pressemøde i Billund Lufthavn torsdag, hvor planerne for vintersæsonen blandt andet er på tapetet, men det, der ikke vil blive annonceret, er, at man har indgået en overenskomst for sit danske personale, fortæller FPU til avisen.

Ifølge Børsens oplysninger er en del af kravene fra Ryanair i forhold til en overenskomst, at en dansk lønaftale ikke må koste mere end andre af de lønaftaler, som selskabet har indgået i andre lande. Det accepterer FPU ikke.

"Hvis de vil åbne base i Danmark, skal det foregå på en god dansk overenskomst med rimelige løn- og arbejdsvilkår," lyder det fra Thilde Waast, formand for FPU, til Børsen.

Dansk flylobby får ny formand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også