Store forventninger til økologisk foodservicefremstød

Med dronningen og kronprinsen i front drager en større delegation i denne uge til Berlin for at sætte fokus på de danske producenter, der kan levere fødevarer til en hastigt voksende økologisk sektor.
En delegation skal sætte fokus på danske fødevareproducenter under et erhvervsfremstød i Berlin. | Foto: David Ebener/AP/Ritzau Scanpix
En delegation skal sætte fokus på danske fødevareproducenter under et erhvervsfremstød i Berlin. | Foto: David Ebener/AP/Ritzau Scanpix

De tyske forbrugere køber i stigende grad økologiske fødevarer, og den fremgang skal danske fødevare- og ingrediensvirksomheder have del i.

Derfor er en dansk delegation med kongehusets to spidser i front i denne uge at finde på et stort erhvervsfremstød i Berlin 10. og 11. november.

Ifølge Landbrug og Fødevarer købte de tyske forbrugere i 2020 økologiske fødevarer for knap 15 mia. euro, svarende til 111 mia. kr. Det var en stigning på 22 pct. i forhold til året før, og særligt inden for foodserviceområdet ligger der i fremtiden gode muligheder for danske virksomheder, siger Mette Gammicchia, chef for marked og ernæring.

"Vi har gennem længere tid bearbejdet det tyske foodservice-marked for økologi, og nu vurderer vi, at der endelig er hul igennem. Derfor er der på erhvervsfremstødet en række danske virksomheder med, som gerne vil have endnu mere gang i eksporten af økologiske og bæredygtigt producerede fødevarer til Tyskland," udtaler hun i en pressemeddelselse.

Blandt de 15 deltagende virksomheder er blandt andre Copenhagen Distillery, der producerer økologisk spiritus og allerede leverer til en række restauranter og barer i Danmark.

"Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi tilbyder en række økologiske produkter og dermed gøre os interessante for restauranter og barer i blandt andet Berlin," siger Jesper Mathiesen, salgschef i Copenhagen Distillery.

Omkring 14 pct. af den danske vareeksport går til Tyskland. Med en værdi af 329,6 mia. kr. er Tyskland Danmarks største samhandelspartner.

Nyt tiltag skal markedsføre bæredygtige fødevarer i udlandet

Arla vil klemme ny vækst ud af sine mest kendte brands

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også