Salling Group skal betale halv million for brud på overenskomst

HK Handel har vundet en sag om manglende udbetaling af overarbejde mod Salling Group i Arbejdsretten.
Salling Group har lidt et nederlag i arbejdsretten. | Foto: PR / Salling Group
Salling Group har lidt et nederlag i arbejdsretten. | Foto: PR / Salling Group

I stedet for at udbetale penge for overarbejde har Salling Group i en årrække og mod overenskomsten i stedet ladet de ansatte som udgangspunkt afspadsere timerne.

Den praksis går ifølge HK Handel ikke, og nu har Arbejdsretten taget stilling, så sagen ender med, at Salling Group skal betale 500.000 kr. i bod til HK Handel.

"I HK Handel er vi selvfølgelig meget glade for Arbejdsrettens dom. Som fagforening er det afgørende for os, at de overenskomster, vi indgår, også føres ud i livet i virksomhederne," siger Mette Høgh, formand i HK Handel, i en pressemeddelelse.

Tilbage i 2018 blev HK Handel bekendt med, at Salling Group gennem en årrække, uden aftale med den enkelte medarbejder, per automatik afspadserede overarbejde i stedet for at udbetale overarbejde, som der er aftalt i overenskomsten, skriver HK Handel.

Salling Group erkendte i 2020, at denne praksis ikke var i overensstemmelse med overenskomsten, og 1. juli samme år stoppede man med det. HK Handel har dog siden ønsket at få rettens ord for, at det er uacceptabelt, når en virksomhed, særligt af denne størrelse, egenhændigt laver om på aftaler i overenskomsten, og det har Arbejdsretten altså givet HK Handel medhold i, skriver fagforbundet.

Salling Group kræver dokumentation fra DAO for budes vilkår

Intervare kritiserer dagbøder og betalingsstop fra Københavns Kommune

DAO skal forklare sig over for Salling Group i chaufførsag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også