PolicyWatch

Klumme: Danmark risikerer at blive efterladt på perronen, når det europæiske sundhedsdatatog tager fart

Danmark bør stille sig i spidsen for et kommende europæisk sundhedsdatarum med ambitionen om, at Danmark skal være europæisk sundhedsdatahub, skriver Katrina Feilberg Schouenborg, der er markedschef for sundhed og life science i Dansk Erhverv.

Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for sundhed og life science, Dansk Erhverv, kommer med en kraftig opfordring til sundhedsminister Magnus Heunicke til at markere Danmark i EU-sammenhæng. Ellers risikerer vi, at f.eks. Frankrig løber med førertrøjen i kampen om et europøisk sundhedsdatarum (European Health Data Space). | Foto: Dansk Erhverv

Sundhedsministrene fra EU’s medlemslande samles til rådsmøde 7. december, og på dagsordenen er bl.a. et forslag til en kommende forordning om et europæisk sundhedsdatarum (European Health Data Space).

Fra Dansk Erhvervs side har vi længe argumenteret for, at Danmark skal stille sig i spidsen for et kommende europæisk sundhedsdatarum med ambitionen om, at Danmark skal være europæisk sundhedsdatahub.

Vi mener, det bør være en del af den danske vision på sundhedsdataområdet, at vi også skal fastholde og udbygge vores internationale styrkeposition på sundhedsdata. Det er en naturlig del af vores styrkeposition på life science, og griber vi ikke chancen, vil vi have forpasset en afgørende mulighed for at cementere denne styrkeposition.

Der er adskillige grunde til, at vi fra dansk side kan blive en europæisk og international sværvægter inden for sundhedsdata. Vi er et højt digitaliseret land, og vi har en lang tradition for at indsamle sundhedsdata. Vi har en global styrkeposition på life science. Samtidig er der også bred enighed om, at vi skal være endnu bedre til at bruge vores sundhedsdata. Sidstnævnte er senest kommet til udtryk ved den fællesoffentlige vision for sundhedsdata, som en lang række myndigheder på sundhedsområdet præsenterede i efteråret.

Andre EU-lande har også høje ambitioner

Desværre risikerer vi at blive løbet over ende af andre lande, som for længst har indset værdien af sundhedsdata. Det gælder også i et europæisk perspektiv, hvor flere lande har lavet et langvarigt og intenst interessevaretagelsesarbejde i EU-regi for at få indflydelse på og ejerskab over et kommende europæisk sundhedsdatarum. Det drejer sig blandt andet om Frankrig, som i disse dage lægger sidste hånd på ansøgning om et pilotprojekt for det europæiske sundhedsdatarum.

Det vil i vores optik være problematisk, hvis Frankrig ender med at stå i spidsen for det europæiske sundhedsdatarum.

Som forventeligt eneste ansøger forventes ansøgningen at blive støttet af EU-Kommissionen med et tilskud på 5 mio. EUR.

Vi bidrager fra dansk side også til ansøgningen, og det er selvfølgelig positivt, men det vil i vores optik være problematisk, hvis Frankrig ender med at stå i spidsen for det europæiske sundhedsdatarum.

Frankrig har investeret mange muskler og ressourcer i projektet, men har slet ikke samme erfaring, standarder og digitaliseringsgrad som os. Dermed risikerer vi, at det europæiske sundhedsdatarum ikke bliver lige så godt for os her i Danmark. Det vil være problematisk for udviklingen af vores sundhedsvæsen i Danmark, herunder nye teknologier og behandlinger, og i sidste ende patienternes adgang til behandling.

Et andet land, der de senere år har rykket hurtigt på sundhedsdataområdet, er Finland. Med deres nye FINDATA (Finish Social and Health Data Permit Authority) er de i gang med at bygge en platform for sekundær brug af sundhedsdata, hvilket vi også arbejder henimod her i Danmark. Selvom Finland stadig har lang vej igen, er FINDATA et klart signal om, at finnerne satser benhårdt på at blive en central aktør på sundheds- og life science-området.

Danmark efterladt på perronen

Og hvad så med Danmark, hvor vi har de måske allerbedste forudsætninger for at blive europæisk sundhedsdatahub? Ja, her risikerer vi at stå tilbage på perronen, mens toget kører med andre EU-lande, som har indset vigtigheden af sundhedsdata før os.

Det gør en forskel, hvor stor dansk indflydelse vi får på det europæiske sundhedsdatarum, og det gør en forskel, om det bliver forankret her eller i Frankrig. Det er der tilsyneladende bred enighed om fra både offentlige myndigheder, private virksomheder, klinikere og organisationer.

Derfor bør vi også fra dansk side styrke vores interessevaretagelse markant, og, med et stærkt politisk mandat i rykken, tage europæisk lederskab for det kommende European Health Data Space - enten alene, eller alternativt i et stærkt skandinavisk samarbejde med bl.a. Finland. For stor fransk indflydelse vil i vores optik være dybt uhensigtsmæssigt.

Derfor hermed en appel til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at benytte rådsmødet i denne uge til at markere og styrke Danmarks rolle som naturlig europæisk leder på sundhedsdataområdet og i spidsen for et kommende europæisk sundhedsdatarum. Det er en naturlig del af vores rolle som ledende life science-nation – nu skal vi blot gribe tøjlerne i stedet for at lade dem glide os af hænde.

Regeringen støtter ønske om europæisk sundhedsdatarum på dansk grund

Bredt flertal bag ny aftale om life science-strategi 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier