Fagforening for kabinepersonale kritiserer ændrede krav fra CDC

Fagforeningen Association of Flight Attendants-CWA International kritiserer CDC's beslutning om at halvere isolationstiden til fem dage for asymptomatiske smittede med covid-19, skriver Bloomberg News.
Foto: David Zalubowski/AP/Ritzau Scanpix
Foto: David Zalubowski/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

En fagforening for kabinepersonale kritiserer CDC's beslutning om at halvere isolationstiden til fem dage for asymptomatiske smittede med covid-19.

Fagforeningen Association of Flight Attendants-CWA International anklager sundhedsmyndighederne for at vægte selskaberne ve og vel over deres medarbejderes, skriver Bloomberg News.

"CDC har givet en medicinsk forklaring på, hvorfor myndigheden har valgt at nedskære karantænekravet fra 10 til fem dage, men det faktum at det stemmer overens med det antal dage, som den amerikanske forretningsverden har foreslået, er langt fra betryggende," siger Sara Nelson, der er præsident i fagforeningen.

Flere luftfartsselskaber har de seneste dage ifølge Bloomberg News lagt pres på Center for Disease Control and Prevention (CDC) for at få nedbragt isolationstiden fra det tidligere krav på 10 dage.

CDC har også ændret retningslinjerne for nærkontakter til smittede, så de også kun skal være isoleret i fem dage. De resterende fem dage skal der bæres mundbind i offentligheden - også for asymptomatiske smittede.

Danmark er sluppet uden om globalt rejsekaos i lufthavne 

SAS-direktør om lavere omkostninger: "Nødvendigt for at sikre dansk og skandinavisk luftfarts eksistens" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også