Danmark ser ind i tre faser for epidemien: Den første bliver bøvlet

Mange vil blive syge i den kommende tid, og det vil være svært at få vagtplaner til at hænge sammen, siger statsminister Mette Frederiksen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det bliver bøvlet.

Det er mere eller mindre overskriften for den kommende tid, hvor coronavirus stadig vil sprede sig i det danske samfund.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et pressemøde onsdag meddelt, at stort set alle restriktioner ophører fra i næste uge.

Men tilbage er arbejdet med at holde øje med, hvordan epidemien udvikler sig, og virus spreder sig, for at sikre, at der ikke dukker nye varianter af coronavirus op.

"Covid-19 er uforudsigelig. Vi gør klar til at håndtere, hvis der i efteråret opstår nye varianter," siger Mette Frederiksen.

Ifølge statsministeren vil myndighederne gribe resten af året an ved at kigge på det i tre faser.

Den første er på den kortere bane. Det er resten af vinteren, hvor restriktionerne bortfalder, sårbare borgere får et fjerde stik med en coronavaccine, og hvor der stadig gælder restriktioner for indrejse.

Det er denne periode, der bliver "bøvlet", siger Mette Frederiksen. For samtidig med at samfundet åbnes mere, forventes smittetallene at sige.

"Det bliver bøvlet den kommende tid. Vi mærker det alle sammen, ikke mindst os der er forældre. Mange vil være syge. Der kommer til at være aflysninger. Vagtplaner der er svære at få til at hænge sammen."

"Og vi kan ikke gøre andet lige nu end at appellere til, at vi alle sammen finder det gode humør frem i vores rejse gennem denne vinter," siger hun.

Ifølge Mette Frederiksen bliver den næste fase - fase 2 - den mest bekymringsfrie. Den løber i foråret og sommeren, og her vil corona forhåbentlig ikke spille en rolle.

Imens vil myndighederne overvåge epidemien og forberede sig på, at fase 3 indtræffer. Det forventes ifølge Mette Frederiksen at ske i efteråret.

"Så vil sæsonen igen være imod os. Nye varianter kan opstå."

"Det er helt afgørende, at vi er meget velforberedte. Det er meget muligt, at vi skal vaccineres igen."

Mette Frederiksen: Til sommer kan vi kramme og gå på festival

Undervariant kan strække epidemi længere ind i februar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også