Konkurrencemyndighed undersøger datacentralers praksis midt i kamp om Handelsbanken

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekræfter over for mediet InsideBusiness, at konkurrencemyndigheden er i færd med at undersøge bankernes praksis for indkøb af it-ydelser blandt andet fra landets datacentraler. Datacentralernes ”dummebøder” kan blive afgørende i den igangværende kamp om Handelsbanken.
Foto: PR
Foto: PR

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sat gang i en kulegravning af de danske bankers it-indkøb, herunder fra datacentralerne BEC, SDC og Bankdata, skriver mediet InsideBusiness.

Undersøgelsen sker således midt i kampen om, hvem der skal overtage Svenska Handelsbankens danske aktiviteter. Her kan især datacentralernes udtrædelsesomkostninger, såkaldte ”dummebøder”, komme til at spille en afgørende rolle.

Det vil nemlig blive en dyr omgang, såfremt køberen er en bank, der ikke opererer på datacentralen BEC, som ifølge InsideBusiness opkræver i omegnen af 1 mia. kr. i udtrædelsesomkostninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekræfter over for InsideBusiness, at man har i gangsat en undersøgelse, men ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad den indebærer.

Fredag kunne Børsen Pro Finans berette, at Jyske Bank, der bruger datacentralen Bankdata, arbejder på at strikke et bud sammen.

Spar Nord og Nykredit har hidtil været i favoritfeltet. Begge banker benytter BEC og slipper derfor for at betale ”dummebøder”, såfremt Handelsbankens danske aktiviteter ender på en af disses hænder.

Konkurrencemyndighederne sænker loftet for Nets' indtægter fra Dankortindløsninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også