Dansk Erhverv håber på høj CO2-afgift og lavere erhvervsbeskatning

Det skal ikke blive dyrere at drive virksomhed, men en høj CO2-afgift skal sikre de grønne investeringer, lyder det fra Dansk Erhverv i kølvandet på ekspertgruppens anbefalinger.
"Virksomhederne har brug for vished om, hvordan en ambitiøs grøn skattereform frem mod 2030 kommer til at se ud, så de kan komme videre med deres grønne investeringer,” siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. | Foto: PRDanskErhverv
"Virksomhederne har brug for vished om, hvordan en ambitiøs grøn skattereform frem mod 2030 kommer til at se ud, så de kan komme videre med deres grønne investeringer,” siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. | Foto: PRDanskErhverv

Der skal sættes skub i de grønne investeringer, men uden at de danske virksomheder kommer til at lide. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, der er fortaler for en høj CO2-afgift for at nå klimamålene.

”Vi skal have mest klima for pengene og mest innovation for klimaet. Og vi skal nå klimamålene på den billigste og mest effektive måde. Det gør vi ved at øge skatten på CO2, så forureneren betaler, uden at gøre det dyrere at drive virksomhed. Derfor bakker Dansk Erhverv varmt op om ekspertgruppens forslag om en CO2-afgift, som går hånd i hånd med lempet erhvervsbeskatning. På den måde leverer vi på klimamålet og øger samtidig velstanden, så der er råd til velfærd,” siger markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv Ulrich Bang.

Hos Dansk Erhverv håber man nu, at der kommer en grøn skattereform på bordet, der kan skubbe virksomhederne i en grønnere retning og skabe en klarhed over, hvordan vejen til at sænke udledningerne skal nås. Dansk Erhverv mener, at en kommende grøn skattereform skal indeholde en høj, ensartet CO2e-afgift i 2030, en lempelse af erhvervsbeskatningen og sikring af social balance.

”Nu, hvor ekspertgruppen har præsenteret deres rapport, opfordrer vi regeringen til uden tøven at indkalde til forhandlinger om en grøn skattereform. Virksomhederne har brug for vished om, hvordan en ambitiøs grøn skattereform frem mod 2030 kommer til at se ud, så de kan komme videre med deres grønne investeringer,” siger Ulrich Bang.

DI: Nu skal der skabes klarhed om CO2-afgift

Ekspertgruppe anbefaler CO2-afgift på højst 750 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også