Virksomheder står over for valget mellem Vesten eller Rusland og Kina

Erhvervsvirksomheder bliver nødt til at forholde sig til sikkerhedspolitik og kan være tvunget til at vælge, hvilke markeder de vil være på, vurderer sikkerhedspolitiske eksperter.
Virksomheder kan fremover blive tvunget til at vælge mellem stormagter. Arkivfoto: Michael Kooren/Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder kan fremover blive tvunget til at vælge mellem stormagter. Arkivfoto: Michael Kooren/Reuters/Ritzau Scanpix
af Marketwire

Voksende spændinger mellem på den ene side USA og EU og på den anden Rusland og Kina vil tvinge selskaber til at vælge, hvilken part de vil handle med fremover, vurderer sikkerhedseksperter. Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Internationale selskaber befinder sig i et stormagtspolitisk spil, der oven i corona- og Ukraine-krisen kun er blevet sværere at navigere i, mener flere sikkerhedspolitiske eksperter.

Ifølge eksperterne vil krisen i Ukraine tvinge virksomhedsledere til at tage et svært og dyrt valg om enten at sælge varer i Vesten eller i Rusland og Kina.

”Erhvervspolitik bliver til sikkerhedspolitik, og tilvalg bliver til fravalg. Hvis du vælger at handle med en given stat eller samarbejdspartner, så risikerer du mere eller mindre automatisk at have foretaget et samtidigt fravalg af andre,” siger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i Atlantsammenslutningen, til avisen.

Han tilføjer, at særligt coronapandemien fik virksomheder til at revurdere deres forsyningskæder, mens situationen i Ukraine for alvor tvinger virksomheder til at tage stilling.

I de seneste dage har en lang række danske virksomheder bremset deres aktiviteter i Rusland, herunder Danfoss, DSV, Grundfos, Lego, Torm og A.P. Møller - Mærsk, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også