Pensionsbranchen er klar med milliarder til dansk forsvar

Landets pensionsselskaber vil investere milliarder af kroner i dansk militær og forsvar, skriver Berlingske.
Direktør for brancheforeningen Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, oplyser, at pensionbranchen er klar til blandt andet at overtage bygninger i Forsvaret. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Direktør for brancheforeningen Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, oplyser, at pensionbranchen er klar til blandt andet at overtage bygninger i Forsvaret. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
af ritzau

På Christiansborg har partiledere på tværs af den politiske midte indgået en historisk aftale om omfattende investeringer i det danske forsvar.

Og nu melder landets pensionsselskaber sig også på banen.

Den danske pensionsbranche er med sine godt 4000 mia. kr. i ryggen således efter en fælles ”principbeslutning” klar til at investere i dansk militær og forsvar. Det skriver Berlingske i mandagens avis.

Branchens oplæg til et nyt samarbejde mellem det offentlige og private aktører bygger også på bestræbelser om at give folketingspolitikerne fornyet mulighed for at investere i bedre velfærd til danskerne.

Det siger Kent Damsgaard, der er adm. direktør i paraplyorganisationen Forsikring og Pension, til avisen.

Det er Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag det såkaldte nationale kompromis, der blev præsenteret i starten af marts.

Her blev partierne enige om at tilføre yderligere 18 mia. kr. til Forsvaret i 2033. Det svarer til et løft af det danske forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Pensionsbranche klar til at overtage Forsvarets bygninger

Hos pensionsbranchen lægges der op til at overtage Forsvarets bygninger og anlæg mod en forrentning af eventuelle investeringer. Man er også klar til at stå bag nye anlæg som nye kaserner, skriver Berlingske.

Forslaget om de offentlig-private partnerskaber udgør en del af et egentligt indspil fra pensionsbranchen til de danske politikere.

Pensionsselskaberne erklærer sig også klar til at opkøbe statsobligationer, der måtte blive udstedt i forbindelse med en fremtidig gældsfinansiering.

”Grunden til, at vi mener at kunne gøre noget godt, er, at vi har erfaring i effektiv drift i bygninger og anlæg. Men det er klart, at der skal sikres et afkast til pensionsopsparere. For det er deres penge og ikke mine eller det enkelte selskabs penge,” siger Kent Damsgaard til avisen.

Både Venstre og regeringspartiet Socialdemokratiet hilser forslaget fra branchen velkommen. Finansordfører Benny Engelbrecht (S) siger til avisen, at man er indstillet på at gå i dialog med sektoren.

Forsikringsbranche lover gratis grænseforsikring til ukrainske flygtninge

Omdiskuteret ATP-fond blåstemples af udvalg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter