Lønstigninger til ledere rammes af inflation

Ledere på det private arbejdsmarked fik en gennemsnitlig lønstigning på 3,2 procent fra 3. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021, men rammes som alle andre af inflation.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Ledere i det private fik en moderat lønstigning fra 3. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021. I gennemsnit har de opnået en lønstigning på 3,2 procent. Det er 0,1 procent over de generelle lønstigninger i det private, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne.

”Lederne har været dygtige til at føre virksomhederne gennem coronakrisen. Samtidig har vi set en øget efterspørgsel efter ledere. På trods af det er stigningen i ledernes lønninger moderat, og fremgangen i reallønnen er lavere end i perioden før,” siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, i en kommentar.

Forventer højere lønstigninger

Ser man på reallønnen, har stigningerne på det private arbejdsmarked i perioden været lavere end året før. I den seneste periode steg forbrugerpriserne med 2,0 procent, mens de i perioden før blot steg med 0,5 procent. Dermed har den gennemsnitlige stigning i reallønnen for privatansatte ledere ifølge Ledernes undersøgelse været på 1,2 procent i seneste periode mod 1,9 procent i perioden før.

Siden er inflationen som bekendt taget voldsomt til og befinder sig på det højeste niveau siden 1985, hvilket efterhånden er slået igennem overalt i samfundet i form af prisstigninger.

”Dermed oplever mange, at de har råd til mindre. Samtidig er der tryk på arbejdsmarkedet, og et stort antal lederstillinger står ubesatte, simpelthen fordi jobmarkedet er støvsuget for ledere. Derfor forventer jeg højere lønstigninger den kommende tid,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Det er især i byggeriet og it-branchen (information og kommunikation), at lederne ser ud til at have taget de største lønhop med lønstigninger på over fire procent.

”Byggeriet og it-sektoren er blandt de brancher, hvor efterspørgslen på medarbejdere har været særligt stor. Derfor er det ikke så underligt, at det er lederne i netop de brancher, der har opnået de største lønstigninger,” siger Ledernes administrerende direktør.

Største stigning i forbrugerpriserne i over 35 år

”Vanvittig udvikling” i producentpriser vil kunne mærkes hos forbrugerne

Overvismand om inflationshjælp: Uden finansiering øges prispres

Høje private lønninger presser det offentlige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter