SAS og pilotforening begynder forhandlinger mandag eftermiddag

I første omgang er SAS indkaldt til forhandlinger mandag eftermiddag, mens piloterne indkaldes enten mandag eller tirsdag.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS og pilotforeningen begynder forhandlinger mandag eftermiddag i Stockholm. Det sker, efter at de danske, norske og svenske piloter i SAS Pilot Group, SPG, torsdag i sidste uge varslede strejke fra 29. juni. Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter.

”Vi vil møde mæglerne midt på dagen til en gennemgang af situationen. Derefter er det meningen, at forhandlingerne går i gang,” siger det svenske Medlingsinstitutets chefadvokat, Per Ewaldsson, ifølge Dagens Nyheter.

Det er i første omgang arbejdsgiversiden, SAS, der er indkaldt. Derefter bliver det piloternes tur - enten mandag eller tirsdag, oplyser Per Ewaldsson.

Der vil også være parter fra Danmark og Norge repræsenteret i Stockholm, skriver Dagens Nyheter.

Pilotforeningen har varslet strejke, hvis ikke der opnås enighed om en ny overenskomst. Overenskomsten mellem SAS og deres piloter i SAS Pilot Group udløb 1. april 2022, og siden da har piloterne fløjet videre efter den gamle overenskomst.

Strejkevarslet kommer samtidig med, at SAS forsøger at gennemføre redningsplanen SAS Forward, der blandt andet indebærer, at de årlige omkostninger skal reduceres med 7,5 mia. svenske kr.

Professor ser ingen fremtid for SAS-piloters centrale krav

Politisk flertal er parat til at sende milliardhjælp til SAS

Omkring 1000 SAS-piloter varsler strejke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter