17. august bragte Energiwatch historien om, at Energistyrelsen i Danmark nu undersøger mulige energisparetiltag. Tiltagene skal få os igennem en vinter, der kan byde på kun lidt eller ingen gas leveret fra Rusland. Flere andre europæiske lande rationerer allerede energi. I Tyskland skruer de eksempelvis ned for gadebelysning og for det varme vand i sportshaller. Men der er også et andet, effektivt tiltag, som ligger lige for. Det kan igangsættes straks og forringer ikke vores komfort.

Vores forslag går ud på, at vi accelerer udfasningen af de gasfyrede regulérkraftværker, så sparer vi på forbruget af gas. Samtidig når vi regeringens klimamål om at udfase 40 pct. af kraftværkerne tidligere end 2030 – og får oveni reduceret CO2-udledningen herfra.

Løsningen er at lade vores eksisterende bygninger agere små balancerende enheder og lade dem spille en afgørende rolle i Danmarks forsyningssikkerhed. Vi har allerede afprøvet løsningen succesfuldt på bygninger i Københavns Kommune, hos ATP, med Salling Group og i København Lufthavn.

Flaskehalse kan undgås

Vores bygningsmasse står for 40 pct. af al energiforbrug, og en tredjedel af bygningernes forbrug kan vi ”flekse” uden, at det forringer komforten, så det er bare at komme i gang.

I stedet for at starte et fossilfyret kraftværk, når vinden ikke blæser, så kan vi flekse energiforbruget i vores bygninger – uden at det går ud over brugerne. Dertil kommer, at vi ikke skal vente på, at der skal bygges nyt. Vi kan gå i gang med det samme, for vi bruger den eksisterende infrastruktur. Vi er faktisk allerede i gang.

Bygninger, der allerede har et bygningsstyringssystem, kan koble ventilatorer, kølesystemer, varmepumper, el-ladestandere mv. på Flex Platformen, som løsningen hedder, uden at skulle investere i nyt hardware. Med de nuværende energipriser er tilbagebetalingstiden (ROI) mindre end et år.

Med hjælp fra velkendt teknologi som AI (kunstig intelligens) og IoT (Intern of Things) kan 40 pct. af vores cirka 1.700 skoler i Danmark koble sig på i dag, da de allerede har de nødvendige tekniske installationer. Kommunernes og statens administrationsbygninger kan tilbyde at flekse deres energiforbrug. De nye supersygehuse og universitetsbygninger har allerede centralt styrede energisystemer og kan komme på i morgen. Vandrensningsselskaber, elfærger, kølelagre, skøjte-, svømme- og sportshaller - ja, listen er lang.

Jo flere bygninger, der kobles på fleksibilitetsmarkedet, des flere regulérkraftværker kan vi udfase, og des mindre energi behøver vi at importere. Så hvis det er vigtigt at spare på gassen til vinter, så lad os koble vores bygninger på fleksibilitetsmarkedet.

Nu slukker Tyskland for varmen i offentlige bygninger

Energikrise får styrelse til at undersøge rationering af energi

DEBAT: Klimavenlige IT-indkøb kræver opgør med firkantet indkøbspolitik