Goodvalley har solgt sine russiske aktiviteter

Den danskejede landbrugskoncern har solgt sine russiske aktiviteter, der består af svineproduktioner og over 6000 hektar jord, til en lokal landmand.
Foto: PR Goodvalley
Foto: PR Goodvalley

Goodvalley er efter en måneders lang proces nu ude af Rusland. Landbrugskoncernen har således frasolgt sine russiske aktiviteter, der består af to svinebedrifter med en årlig produktion på 130.000 grise samt 6100 hektar jord, til en lokal.

Det bekræfter Kasper Torup Villadsen, landedirektør for Goodvalleys aktiviteter i Ukraine, til Landbrugsavisen. Han ønsker ikke at oplyse yderligere omkring salget eller køberen.

”Relativt hurtigt blev vi klar over, at vi internt blev nødt til at separere den russiske del fra og gøre klart over for vores ukrainske ansatte, at der var en salgsproces i gang,” siger han.

Goodvalley meddelte ved udgangen af april, at landbrugskoncernen ville trække sig ud af Rusland. Siden da har ledelsen eller ejerkredsen ikke ønsket at udtale sig om processen.

Anders Bundgaard, der er storaktionær og bestyrelsesmedlem i Goodvalley, har i maj udtalt til Nordjyske, at afviklingen af koncernens russiske aktiviteter vil koste godt 100 mio. kr.

Goodvalley producerer årligt 1,4 mio. svin fordelt på 37 bedrifter i landene Polen, Ukraine og Rusland. Dertil er der 41.000 hektar jord.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter