To finansrådgivere kan tjene over en kvart milliard kroner på SAS-redning
SAS har fået godkendt to finansielle rådgivere, der skal hjælpe flyselskabet gennem rekonstruktion. Amerikansk domstol har sat loft over, hvor meget rådgiverne kan tjene, og skruet ned for særligt honorar.
Efter store sværdslag ved en amerikansk domstol fik SAS for nylig lov til at hyre den svenske storbank SEB til forskellige rådgivningsopgaver.
En myndighed under det amerikanske justitsministerium havde ellers set en stribe interessekonflikter ved at engagere banken, men det blev efter flere omgange i retten afvist af dommer Michael E. Wiles fra konkursdomstolen ved Southern District of New York.
I nye dokumenter fra domstolen har samme dommer nu officielt godkendt, at SAS kan bruge SEB samt amerikanske Seabury Securities som finansrådgivere. Samtidig har han sat et loft over, hvor meget rådgiverne kan fakturere SAS for deres services – og det er ikke småpenge.
Samlet kan de to såkaldte co-investment bankers indkassere 37 mio. dollar, svarende små ca. 280 mio. kr. Her er lagt op til et split på ca. 14,5 mio. dollar til SEB og ca. 22,5 mio. dollar til Seabury.
Sænker gebyr
Det samlede beløb er inklusiv de såkaldte success fees, som er normale ved den type opgaver.
Det er honorarer, der udløses for at komme i mål med forskellige dele af den genopretningsplan kaldet SAS Forward, som er grundlaget for, at SAS er gået til de amerikanske domstole for at undgå en egentlig konkurs.
Det tæller f.eks. et success fee for at nå på plads med den såkaldte debtor-in-possession-finansiering, også kaldet DIP, som grundlæggende skal sikre SAS penge til at komme igennem konkursbeskyttelsesprocessen.
Her indgik SAS i august en aftale med den amerikanske investeringsfond Apollo, der, hvis en række betingelser opfyldes, leverer 700 mio. dollar, ca. 5,3 mia. kr., i finansiering til SAS.
Foreløbig har flyselskabet dog kun fået halvdelen af pengene, da SAS ikke er helt i mål med den planlagte spareplan, som Apollo har krævet skal være opfyldt.
Af retsdokumenterne fremgår det, at SEB og Seabury havde lagt op til et success fee på 2 pct. af finansieringsbeløbet, men her er dommeren skredet ind og sænket det. Rådgiverne får således ”kun” 1,85 pct. for deres hjælp med at sikre finansieringen. Det svarer dog stadig til 12,95 mio. dollar, altså små 100 mio. kr., hvor 25 pct. går til SEB og resten til Seabury.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De øvrige honorarer til SEB og Seabury relaterer sig bl.a. til gældskonverteringer, som er en vigtig del af rekonstruktionsprocessen, og hvor SAS-ledelsen vil konvertere 20 mia. svenske kr. (13,7 mia. danske kr.) af gælden til aktiekapital.
Dommeren understreger dog, at finansrådgiverne ikke må opkræve nogen success fee, når det gælder leasingforpligtelser m.m., hvor der sker en gældskonvertering. Det samme er tilfældet, hvis Apollo skulle omdanne sit lån til SAS til aktiekapital, hvilket er en mulighed.
Til gengæld har dommer Michael E. Wiles godkendt, at finansrådgiverne får honorarer, hvis det lykkes at finde nye investorer - og hvis SAS skulle blive opkøbt. Sidstnævnte success fee er opgjort til 0,5 pct. af transaktionsværdien.
Et egentlig salgsscenarie har dog foreløbig ikke fyldt i SAS’ genopretningsplan eller hos den danske stat, som sammen med Sverige p.t. er de største aktionærer med hver små 22 pct. af aktiekapitalen. Kun Danmark har meldt ud, at man ønsker at beholde ejerskabet og muligvis øge det i forbindelse med rekonstruktionen.
Det vil dog kræve et statsligt kapitalindskud, da gældskonverteringen og SAS’ mål om at rejse mindst 9,5 mia. svenske kr. i ny kapital vil udvande aktierne markant.
Foruden SEB og Seabury har SAS hyret en række andre rådgivere til at hjælpe sig ved domstolen i USA. Det gælder bl.a. advokatfirmaer, som SAS allerede har betalt store beløb.
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Danmarks Statistik har opjusteret sin opgørelse af bruttonationalproduktet for første kvartal i år. Og i en revision af de seneste fem års BNP er der også sket en pæn opjustering.
Der er udbetalt knap 800 mio. kr. i kompensation til danske fiskere for tab af kvoter efter brexit. Storfisker Henning Kjeldsens selskab er største modtager, skriver Nordjyske.
Regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står bag aftalen om, at virksomheder får højere F&U-fradrag.
Kort før valget, der kan “destablisere” Frankrig, melder Emmanuel Macron ud om sin kandidat til EU’s embedsværk. Kandidaten er rutineret, ligner Georg Gearløs – og har en tung fortid i techindustrien.
Arla-topchefen har op til mandagens aftale om CO2-afgift på landbruget været meget kritisk, men ser nu positive takter i udfaldet: ”Vi kan se tydelige aftryk fra Landbrug & Fødevarer i aftalen.”
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Blot otte måneder efter sit indtog på det danske marked har kinesiske Temu cementeret sin popularitet hos EU-kunderne. På grund af den store kundebase strammer EU nu grebet om netgigant. (Opdateret)