Tyskland nationaliserer tidligere Gazprom-selskab

Tyskland gennemfører sin anden nationalisering af en gasimportør i år. Det er sidste udvej, hvis ikke det tidligere Gazprom Germania skal gå konkurs, lyder det.
Gazprom Germania hedder nu Sefe. | Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145
Gazprom Germania hedder nu Sefe. | Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145

Den europæiske energikrise forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine har gjort det svært at være gasimportør i Tyskland.
Således annoncerer det tyske økonomiministerium nu, at den tyske stat nationaliserer det andet gasselskab som konsekvens af krisen. Der er tale om gasimportøren Sefe, der tidligere gik under navet Gazprom Germania. Det skal sikre Tysklands energiforsyning, skriver Reuters.

Sefe blev tidligere på året droppet af russiske Gazprom og har siden modtaget tæt på 10 mia. euro i statsstøtte.

Derfor tager økonomiministeriet nu skridtet videre og nationaliserer selskabet for at sikre, at gasimportøren ikke går konkurs, og samtidig tvinge Rusland helt ud af virksomheden.

Sefe bliver dermed det andet tyske energiselskab, som lægges under statens vinger. I september drejede det sig om selskabet Uniper, der ellers var solgt til finske Fortum.

Både Sefe og Uniper har været plaget af energikrisen, da de var blandt de største importører af russisk gas i Tyskland og i år har været nødt til at købe dyrere gas andre steder.

Allerede i april var der snak om at nationalisere Gazprom Germania, men de tyske myndigheder ville helst finde en ekstern køber. Det har altså ikke kunnet lade sig gøre.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter