Fiskegrossist opfordrer til politisk handling for at sikre biodiversitet i danske farvande

Fiskegrossisten Fiskerikajen opfordrer til fredning af nogle områder i Bælthaven for at sikre biodiversiteten i de danske farvande i fremtiden.
Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Økosystemet i den østlige del af Østersøen er kollapset. Det samme gælder det for biodiversiteten i Kattegat, lyder det fra en af ejerne bag fiskegrossisten Fiskerikajen, Jesper Redencker Hansen, der ligeledes sidder i Foreningen for Skånsomt Kysterfiskeri og har været med i udviklingen af Natur-Skånsom-mærket.

Over for Børsen Bæredygtig konkluderer han, at det politisk går alt for langsomt at få fokus på biodiversiteten i de danske farvande.

“I 2021 blev politikerne enige om at frede Bælthavet for fiskeri med bundtrawl, og det er ikke sket endnu. Jeg mener hellere, man burde frede nogle områder helt. For selvom det nu bliver en del af havplanen, har vi allerede tabt torsken i det østlige Østersøen. Så der mangler i dén grad handlekraft fra politikerne,” siger Jesper Redecker Hansen til avisen.

Meldingen kommer samme dag, som World Economic Forum ifølge avisen meddeler, at kurven for vores udnyttelse af naturressourcerne inden 2030 skal vendes, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at kunne drive virksomhed i fremtiden.

Fiskerikajen leverer fisk og skaldyr til blandt andet Noma, Geranium og Søllerød Kro, der alle har en bæredygtig profil, eftersom de ikke vil bruge fisk fanget med bundtrawl. Fiskegrossisten omsatte i 2021 for 150-200 mio. kr., skriver Børsen Bæredygtig.

Fiskeriets forsyningskæde i Østersøen presset mod afgrunden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter