Verdens rigeste mand, Elon Musk, har købt det sociale medie Twitter for over 300 mia. kr. Twitter, som med over 114 mio. følgere er et dagsordensættende socialt medie i verden, i Danmark. Nu bestemmer Musk over mediet.

Vil han følge gængse demokratiske spilleregler eller sine egne? Samler han på magt for egen eller samfundets skyld? Er det en trussel mod ytringsfriheden og demokratiet? I USA diskuteres købet intenst. Måske netop fordi demokratiet der allerede er voldsomt udfordret og polariseret. Men også i Danmark har Musks seneste erhvervelse en betydning.

Sociale medier og de globale platforme er i dag så magtfulde samfundsaktører, at de har indflydelse på både demokratiet og ytringsfriheden. Ytringsfriheden er en af de mest centrale frihedsrettigheder - som sammen med tillid og lighed for loven - er nogle af de vigtigste værdier for danskerne.

Fundament og forretningsmodel

Vi er 30 forskellige mediehuse – nye og gamle - med rod i både det lokale, regionale og nationale ønsker vi at oplyse, engagere og inspirere danskerne. Vi tager demokrati, kultur og fællesskab alvorligt og formidler konstruktiv, magtkritisk og troværdig journalistik med en mangfoldighed af perspektiver.

Vi er sat i verden for at lave god journalistik; det er vores berettigelse. Vi er ikke sat i verden for blot at tjene penge. For vi er publicister. Vi er tæt på danskerne og det danske samfund, vi færdes i, og det er det, som optager os.

Danskerne har netop sammensat et nyt folketing. En regering skal dannes. Partier forhandler regeringsgrundlag. Hvilket samfund ønsker vi? Hvordan sikrer vi stærke fællesskaber? Og hvordan sikrer vi, at teknologi og platforme understøtter vores samfundsmodel, ikke omvendt?

Det kræver politisk mod at håndtere globale tech-selskaber. Vi håber, at det nye folketing og regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed. Og at Danmark fortsat vil engagere sig i EU og internationalt ved at sætte sig i spidsen for arbejde, der skal styrke borgernes adgang til publicistisk indhold. Vi håber på et højt ambitionsniveau, som kan omsættes til handling og resultater i den virkelige verden.

Forandringer og fremtiden

Sociale medier er unges hovedvej til nyheder. Vigtigste kilder er Tiktok og Facebook. I de nordiske mediemarkeder er Google, Apple og Facebook toneangivende aktører. Deres strategier og adfærd har redefineret reklamemarkedernes infrastrukturer, og hvordan brugerne får deres nyheder. Platformene har styrket deres greb om den digitale infrastruktur. Tech kontrollerer, hvordan vi møder indhold og kan på ingen tid afskære os fra nyheder og information, som Facebook gjorde i Australien i 2021, og som de nu truer med at gøre i Canada.

Vi oplever, publicistisk indhold censureres. Vi kan ikke få adgang til relevant data om brugen af vores indhold. Vi ved ikke, hvordan algoritmer prioriterer vores indhold, og hvorfor de pludselig uden varsel ændres. Vi ved ikke, hvem vi kan klage til.

Publicistiske medier spiller en væsentlig rolle i modsvaret på desinformation, men da tech er gatekeeper til mange danskernes adgang til indhold, er det ikke sikkert, vores indhold når dem. Er det en udfordring? Ja.

Vi oplever ekkokamre og fravær af kritiske modspørgsmål. Det svækker forståelsen for andres synspunkter og livssituation. Kobler borgerne sig helt af den offentlige debat og nyhedsdækning, er det en udfordring set i et større samfundsperspektiv. Hver dag skubbes grænserne for, hvad der deles online. I en tid med kriser og krig i Europa har vi behov for pålidelig information og troværdige medier, vi kan stole på.

Mediernes ønsker er klare

Det er vores ønske, at regering og folketing vil sikre, at rammen for den offentlige samtale er reguleret af politikere. Ingen selskaber, heller ikke tech, må kontrollere den demokratiske samtale.

Vores ønskeliste består af ti fokuspunkter, som skal bidrage til at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer afspejler den virkelige verden:

• Tech skal sikre, at danskerne nemt kan finde dansk publicistisk indhold
• Tech kan ikke censurere, fjerne eller “flagge” mediernes indhold
• Tech skal give adgang til data om brugen af mediernes indhold hos tjenesterne. Vi skal vide, hvordan vores indhold bliver anvendt, så vi fortsat kan tage ansvar for vores indhold
• Tech skal sikre gennemsigtighed i de algoritmer, der prioriterer vores indhold, så vi fortsat kan skabe relevant indhold
• Tech skal deltage konstruktivt i forhandlinger med medierne om brugen af deres indhold
• Tech skal betale rettighedshaverne, når de skaber forretning ved brug af vores indhold, så vi kan geninvestere i nyt indhold
• Tech skal varsle ændringer, som har betydning for vores indhold, og det skal være muligt med dialog om væsentlige ændringer
• Tech skal sikre, de kan kontaktes og svarer hurtigt og ordentligt på henvendelser og klager
• Tech skal tage ansvar, herunder følge og respektere danske lovgivning
• Tech skal bidrage konstruktivt til løsning af uenigheder ved mediation, nævn, voldgift mm

Vi ser frem til dialogen - både med politikere og tech. For selvfølgelig vil vi også fremover samarbejde med Google og Facebook og andre dygtige tech-virksomheder. De er nødvendig infrastruktur for enhver virksomhed i det moderne samfund.

Vi er ikke perfekte, men vi tror på, vores bidrag til en fælles offentlighed er værd at kæmpe for. Hvis demokratiet skal trives, må vi passe godt på det. Vi må engagere danskerne lokalt, regionalt og nationalt og understøtte sammenhængskraft og fællesskaber. Og vi må sikre, at publicistiske medier forbliver relevante for danskerne.

EU-lovgivere beskylder Google, Meta og Amazon for skjult lobbyarbejde

Minister: Danmark har sovet i tech-timen - nu skal arbejdet indhentes

Milliardbøde fra Vestager til Google overlever i EU-Retten