SAS kan ikke blive enig med norske kabineansatte

SAS og norsk fagforening holder mæglingsmøde mandag. Hvis de ikke når til enighed, kan det ende i strejke.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En ny strejke kan ramme SAS, hvis ikke det lykkes for luftfartsselskabet at lande en aftale med den norske fagforening Kabinansattes Forbund, der har omkring 500 medlemmer.

Som et led i genopretningsplanen SAS Forward skal selskabet finde besparelser for 7,5 milliarder svenske kroner. En del af dem skal findes på lønbudgettet.

Men indtil videre er det ikke lykkedes at nå til enighed med det norske kabinepersonale.

”Vi har hele tiden en intention om at forsøge at lande en aftale, men der er to parter, og foreløbig har vi ikke set noget på bordet, som vi kan skrive under på,” siger Elin Roverudseter, der er formand for Kabinansattes Forbund, til nyhedsbureauet NTB.

Mandag gør parterne et nyt forsøg med et mæglingsmøde. Lykkes det ikke at nå til enighed her, træder det arbejdsretlige system til. Og så kan det ende med strejke, hvis ikke de når til enighed.

I sommer gik 900 SAS-piloter i strejke i 15 dage, fordi man ikke kunne nå til enighed med ledelsen om en ny lønaftale. Det medførte tusindvis af aflyste fly, som berørte 380.000 passagerer og kostede SAS 1,4 milliarder svenske kroner.

Nåede ikke i mål med overenskomst: SAS og norsk kabinepersonale skal mødes igen

Trods nej fra SAS står lufthavnschef fast på prisstigninger

SAS har indgået nye aftaler på 85 pct. af leasede fly

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter