Endelig: Inflationen falder - men udsigterne er skrøbelige

I november faldt inflationen til 8,9 pct. på årsbasis. Ifølge økonom kan energipriserne dog fortsat drille.
Priserne er braget op på alt fra smør til el i år, men i november tog inflationen et skridt tilbage. | Foto: YUKI IWAMURA/AFP / AFP
Priserne er braget op på alt fra smør til el i år, men i november tog inflationen et skridt tilbage. | Foto: YUKI IWAMURA/AFP / AFP
af ritzau

Priserne er braget op på alt fra smør til el i år, men i november tog inflationen et skridt tilbage. Selv om den stadig er tårnhøj, var der ifølge tal fra Danmarks statistik tale om et fald fra 10,1 procent i november til 8.9 procent i oktober.

Det er første gang siden december sidste år, at inflationen falder, og det har altså været længe ventet:

”Det er en gigantisk lettelse, at inflationen endelig falder,” siger cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank.

”Danskerne har i år stået overfor den højeste inflation i 40 år, og det har gnavet sig dybt ind i danskernes pengepunge. Prisstigningerne har gjort det omkring 40.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Selv om inflationen altså har taget et skridt tilbage, er niveauet stadig tårnhøjt i forhold til det, danskerne længe har været vant til. I mange år har inflationen været omkring 1-2 pct. på årsbasis. Det har betydet, at der ikke er sket en udhuling af forbrugernes købekraft.

Men siden slutningen af sidste år er inflationen kravlet op. Udviklingen tog for alvor fart i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og begrænsning af russisk energi. Det har drevet priserne op, hvilket har forplantet sig i varepriserne.

Selv om inflationen altså er faldet nu, er udsigterne stadig skrøbelige, lyder det fra Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

”Energipriserne er i massiv grad med til at definere retningen. Vi har den seneste tid set, hvor hurtigt energipriserne igen kan stige, og det er på ingen måde usandsynligt, at de kan stige endnu mere,” lyder vurderingen fra økonomen.

Økonomer vurderer at inflationen har toppet

Stor bølge af konkurser rammer

Inflationen falder en smule i eurolandene

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også