Arbejdsgiverchef om lønforhandlinger: Forhindringsløb forude

Med alvorstunge miner skød Dansk Industri og Dansk Metal overenskomstforhandlinger i gang onsdag.
Dansk Industri og Dansk Metals forhandlere ved pressebriefing om overenskomstforhandlingerne. Forrest DI's Lars Sandahl Sørensen (tv.) og Dansk Metals Claus Jensen. Foto: Liselotte Sabroe
Dansk Industri og Dansk Metals forhandlere ved pressebriefing om overenskomstforhandlingerne. Forrest DI's Lars Sandahl Sørensen (tv.) og Dansk Metals Claus Jensen. Foto: Liselotte Sabroe
af ritzau

Det bliver ifølge topforhandlerne på industriens område ualmindeligt svært at få en overenskomst i hus ved årets forhandlinger.

Det gav begge sider udtryk for onsdag på et pressemøde, der symboliserer den formelle start på overenskomstforhandlingerne.

Ifølge Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, bliver der tale om ”noget af et forhindringsløb” hen mod en aftale.

”Det skyldes ikke mindst den økonomiske situation. Den sikkerhedsmæssige situation. Det globale situation med inflationen, der for ikke så lang tid siden var oppe på ti procent,” siger han.

”Vi kan ikke længere tage vores velstand for givet.”

Gennem hele foråret skal der forhandles løn og andre arbejdsvilkår for over 600.000 privatansatte.

Det, der bekymrer arbejdsgiverne, er blandt andet, at de ikke kan forudse, hvordan verden ser ud bare et halvt år ude i fremtiden.

”Der er historisk mange ubekendte i de her forhandlinger - også mange flere end normalt. Hvem kender det præcise renteniveau om seks måneder,” lød det retorisk fra Lars Sandahl på pressemødet.

Ved hans side onsdag stod lønmodtagernes topforhandler, Claus Jensen fra Dansk Metal, med ondt i sine medlemmers købekraft.

Under den seneste overenskomst er priserne steget unormalt meget, og derfor har værdien af de lønninger, som parterne senest har forhandlet sig frem til, tabt værdi.

”Jeg kan sige, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vi så hurtigt som muligt kommer tilbage på sporet,” siger han.

Han gør sig ingen illusioner om, at det hele kan hentes på et år.

”Men vi skal derhen,” siger Claus Jensen, der peger på en tidshorisont på omkring de tre år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter