Mange arbejdsgiverne mener, at det ville være en forringelse, hvis kandidatuddannelserne forkortes til et år, og næsten lige så mange vil foretrække en medarbejder, der har en kandidat på to år.

Det viser en rundspørge, som Djøf har foretaget blandt 1632 offentlige og private ledere i december, mens forhandlingerne om en ny regering stadig var i gang.

Ifølge Sara Vergo, der er formand for Djøf, viser undersøgelsen, at der mangler svar på, hvilket problem regeringen vil løse med sin plan om at forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne fra to til ét år.

”Virkeligheden i dag er, at der er stor efterspørgsel på kandidater fra de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Ledigheden er rekordlav. Og vi må konstatere, at hverken erhvervsliv eller offentlige arbejdsgivere efterspørger kortere uddannede kandidater,” siger hun i en skriftlig kommentar.

I undersøgelsen har over 1600 arbejdsgivere besvaret et spørgeskema om deres holdning til at ansætte nyuddannede akademikere.

77 procent af de adspurgte mener, at det vil være en forringelse at forkorte kandidatuddannelserne. 72 procent af arbejdsgiverne svarer, at de hellere vil ansætte en akademiker med en lang kandidatuddannelse, og to ud af tre chefer mener, at medarbejdere med en kort kandidat bør have lavere løn end dem, der har en lang.

En af grundene til, at arbejdsgiverne gerne vil have de længere kandidatuddannelser, er, at de studerende bedre kan have et studiejob eller komme i praktik, hvis uddannelsen er længere.

Hun påpeger, at både uddannelseskvaliteten og de studerendes trivsel vil blive udfordret.

Minister: Det handler om at skabe mere fleksibiltet

I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, fremgår det, at SVM-regeringen vil forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne til et år blandt andet fordi, man gerne vil have de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Uddannelserne skal - ud over være kortere - også rettes mere mod arbejdsmarkedet. Men der er ifølge Djøf ikke en modsætning mellem længere uddannelse og arbejdsmarkedet.

”Politikerne taler om mere arbejdsmarkedsrettede uddannelser. Men erhvervsretning er ikke en modsætning til akademisk grundfaglighed. Kun få universitetsuddannelser uddanner til en specifik profession. Styrken ved de akademiske uddannelser er netop, at de giver et sæt grundkompetencer, som kan bruges til en bred vifte af job,” siger Sara Vergo.

Svarpersonerne i undersøgelsen er blevet præsenteret for en tekst, der omtaler den tidligere Socialdemokratiske regerings reformudspil til kandidatuddannelserne fra september 2022, før de har besvaret undersøgelsens spørgsmål.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er blevet forelagt undersøgelsen og skriver i et skriftligt svar til Politiken:

”Vi er ikke kommet med vores udspil endnu. Så lad os tage debatten ud fra det, vi ved, og ikke det, vi tror. Vi har sat os for at reformere kandidatuddannelserne. Og når vi taler om en etårig kandidat, er det ikke bare en halv toårig uddannelse. Det er noget andet. Noget nyt. For os handler det om at skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Nu skal vi i gang med at udvikle den nye etårige kandidat. I det arbejde kommer vi selvfølgelig også til at lytte til alle de relevante aktører.”