Mens rivaler garderer sig: SAS flyver med fuld risiko for udsving i brændstofpriser
SAS er alene om ikke at afdække brændstofforbruget blandt de store europæiske flyselskaber. Analytiker ser det først ske efter afslutning på konkursproces.
Det delvist statejede SAS flyver som det eneste af de store flyselskaber i Europa uden afdækning af brændstofforbruget, som er en af de helt store omkostninger i flyindustrien.
Det fremgår af den seneste opgørelse over afdækningen hos de største europæiske flyselskaber foretaget af Bloomberg, hvor det samtidig fremgår, at flere selskaber har øget deres afdækning.
Dermed er SAS modsat konkurrenterne 100 pct. udsat for udsving i prisen på jet fuel og det på et tidspunkt, hvor der er stor geopolitisk usikkerhed som følge af især krigen i Ukraine og dermed uvished om fremtiden for olieprisen og de afledte produkter.
De fleste flyselskaber har ellers politikker for, hvor meget af brændstofforbruget, der skal afdækkes via finansielle instrumenter, netop med det formål at begrænse risikoen for store stigninger i omkostningerne, hvis prisen på jet fuel går i vejret.
Det samme er tilfældet for SAS, som normalt har et mål om at afdække mellem 40-80 pct. af det forventede forbrug 12 måneder frem.
Men som følge af selskabets økonomiske udfordringer, der er endt med en konkursbeskyttelsesproces i USA, har SAS ændret på politikken, så selskabet kan afdække ned til 0 pct. – og det har selskabet efterhånden gjort i mange kvartaler.
(Artiklen fortsætter under billedet)
SAS har tidligere oplyst, at den manglende afdækning skyldes, at det er svært at indgå afdækningsaftaler med finansielle modparter.
Det samme har været tilfældet med hovedkonkurrenten Norwegian, der er genopstået efter en rekonstruktion i stil med den, som SAS er i gang med. Det norske flyselskab har i flere kvartaler heller ikke afdækket brændstofforbruget, men det har nu ændret sig.
Selskabets finansdirektør udtalte ved regnskabet for tredje kvartal i efteråret, at Norwegian så småt var begyndt at afdække sig og havde indgået aftaler for 5 pct. af brændstofforbruget for 2023.
Da selskabet i sidste uge præsenterede regnskab for fjerde kvartal, var det så med en udmelding om, at brændstofafdækningen for 2023 nu lød på 25 pct., fordi man ville reducere risikoen for prisstigninger på markedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I de senere måneder er prisen på jet fuel dog generelt faldet, i takt med et fald i oliepriserne som følge af bl.a. af rentestigninger og forventninger om mindre økonomisk vækst.
De seneste tal fra luftfartsorganisationen IATA viser en europæisk pris på jet fuel på 841,25 dollar - eller 5868 kr. - per ton jet fuel.
Det er 24 pct. mindre end for en måned siden og ca. på niveau for et år siden. Prisen er dermed tilbage på niveauet, inden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, hvilket sendte priserne markant i vejret.
Spørger man Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker i Sydbank, er det for nuværende ikke afgørende for SAS at afdække brændstofforbruget netop som følge af den senere tids prisfald.
”Lige nu vil der ikke være så meget vundet ved det. Det, som konkurrenterne har indgået aftaler til, er ikke milevidt fra den pris, der i markedet,” siger han til MobilityWatch.
”Så her og nu er det ikke en gamechanger, men det er klart, at hvis prisen stiger massivt, står SAS med en udfordring,” siger han og henviser til, at konkurrenterne vil stå langt bedre, da de i forskelligt omfang har garderet sig mod udsvingene.
Vil gøre det igen
Ifølge Jacob Pedersen vil det dog formentlig fortsat ikke være muligt for SAS at indgå de såkaldte hedgingaftaler som følge af SAS’ finansielle situation.
”Jeg tror ikke, at der er nogen (modparter, red.), der vil være med til det. Og hvis de vil, vil omkostningerne for SAS være så høje, at det ikke giver mening,” siger han.
Han er dog sikker på, at SAS ønsker at vende tilbage til sin normale afdækningspolitik, når det er muligt, da det grundlæggende skaber mere sikkerhed og giver bedre muligheder for at prisfastsætte billetter, der bliver bestilt i god tid, inden flyvningen foretages.
Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.
”Hvis man skal kunne prisfastsætte den type billetter rigtigt, så skal man jo have en fornemmelse af, hvilke brændstofomkostninger man får på flyvningen,” siger han.
Samtidig understreger Jacob Pedersen, at den geopolitiske usikkerhed for tiden gør det ekstra fornuftigt at afdække sig.
”Vi kan se, at nogle flyselskaber, som tidligere ikke har afdækket sig så meget, de har også kunnet mærke, hvor ondt det har gjort, og derfor gør de det nu,” siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jacob Pedersen tvivler dog på, at SAS kommer til at afdække sig ”i stor stil”, inden selskabet er nået ud af kreditorlyet ved domstolen i USA. Det forventes ifølge SAS at ske i løbet af anden halvdel af 2023.
Mens SAS ikke afdækker sig på brændstofforbruget, har selskabet ifølge sit seneste regnskab indgået afdækningsaftaler på 40 pct. af det forventede dollar cash flow for de kommende 12 måneder.
Da jet fuel som regel afregnes i dollar, er det altså med til at tage en vis risiko ud for flyselskabet. Ifølge Jacob Pedersen er det dog også nemmere for SAS at indgå hedgingaftaler her, da der er tale om et mere gennemsigtigt marked med flere aktører.
SAS præsenterer regnskab for første kvartal på fredag den 24. februar.
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Danmarks Statistik har opjusteret sin opgørelse af bruttonationalproduktet for første kvartal i år. Og i en revision af de seneste fem års BNP er der også sket en pæn opjustering.
Der er udbetalt knap 800 mio. kr. i kompensation til danske fiskere for tab af kvoter efter brexit. Storfisker Henning Kjeldsens selskab er største modtager, skriver Nordjyske.
Regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står bag aftalen om, at virksomheder får højere F&U-fradrag.
Kort før valget, der kan “destablisere” Frankrig, melder Emmanuel Macron ud om sin kandidat til EU’s embedsværk. Kandidaten er rutineret, ligner Georg Gearløs – og har en tung fortid i techindustrien.
Arla-topchefen har op til mandagens aftale om CO2-afgift på landbruget været meget kritisk, men ser nu positive takter i udfaldet: ”Vi kan se tydelige aftryk fra Landbrug & Fødevarer i aftalen.”
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Blot otte måneder efter sit indtog på det danske marked har kinesiske Temu cementeret sin popularitet hos EU-kunderne. På grund af den store kundebase strammer EU nu grebet om netgigant. (Opdateret)