Uændret pensionsalder får antallet af folkepensionister til at stige

I maj var der 1.104.226 folkepensionister. Dermed er antallet steget fire måneder i træk og med i alt 4800 siden januar.
Foto: Ole Lind
Foto: Ole Lind
AF RITZAU

Antallet af folkepensionister i Danmark er stigende. Der har ellers været en række år med et faldende antal folkepensionister.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

I maj var der 1.104.226 folkepensionister. Dermed er antallet steget fire måneder i træk og med i alt 4800 siden januar.

Til sammenligning er antallet af folkepensionister i gennemsnit faldet med cirka 14.800 i samme periode - januar til maj - de foregående år.

”De seneste år er folkepensionsalderen løbende steget, hvilket har bidraget til, at danskerne i stigende grad har udskudt tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, og at antallet af pensionister som følge er dykket markant,” siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

”Men den tendens er nu vendt rundt. For fra i år og frem til 2030 er folkepensionsalderen uændret, og det betyder, at flere danskere har alderen til at gå på pension.”

”Derfor ser vi, at gruppen af pensionister de seneste fire måneder er vokset støt, og den udvikling må generelt ventes at fortsætte fremadrettet,” siger hun.

Der er dog også en tendens til, at pensionister fortsætter delvist på arbejdsmarkedet.

Og det kan skyldes mere favorable vilkår, vurderer Anne-Louise Lindkvist.

”Det er nu blevet mere økonomisk attraktivt med de nye regler, som indebærer, at man fra i år kan takke ja til beskæftigelse uden at blive trukket i folkepensionen.”

”Det kan betyde en indkomststigning på flere tusinde kroner ekstra om måneden, hvilket er vigtigt at være opmærksom på for de danskere, som overvejer at arbejde eksempelvis nogle timer om ugen i pensionisttilværelsen,” siger hun.

Beregninger fra Sampension viser, at hvis man som enlig pensionist har en lønindtægt på 400.000 kroner i år, så vil man med de nye regler, hvor man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen som følge af egen lønindtægt, få 173.268 kroner i folkepension mod 103.339 kroner med de gamle regler.

Det er altså en forskel på 69.929 kroner. Ved en lønindtægt på 600.000 kroner i 2023 vil gevinsten af de nye regler være på 165.180 kr. mere i folkepension for en enlig pensionist.

Fra 2019 til 2022 er folkepensionsalderen blevet gradvist forhøjet fra 65 år til 67 år. Der er ikke planlagt yderligere stigninger i folkepensionsalderen før 2030, hvor den hæves til 68 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter