Dansk Moskva-ambassadør: Flere politiske krav mod vestlige virksomheder på vej

Pilen peger kun i retning af endnu mere usikkerhed fremover, siger Danmarks ambassadør i Rusland, Jakob Henningsen, til Børsen i kølvandet på Ruslands overtagelse af Carlsbergs bryggerier i Rusland.
Danmarks ambassadør i Moskva, Rusland, siden 2022, Jakob Henningsen. | Foto: Danmarks ambassade i Rusland
Danmarks ambassadør i Moskva, Rusland, siden 2022, Jakob Henningsen. | Foto: Danmarks ambassade i Rusland

I midt juli vågnede Carlsberg og den franske fødevarekoncern Danone op til en verden, hvor de pludselig havde mistet kontrollen med deres produktion, drift og ledelse af virksomhedernes fabrikker og bryggerier i Rusland.

Siden har det været mildt sagt sparsomt med information om Ruslands endelige hensigter med overtagelsen, men Ruslands præsident Putin har siden indsat to bekendte som nye direktør i de to selskaber, som flere kalder en de facto nationalisering af privatejede aktiver, blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Nu melder den danske ambassadør i Moskva sig på banen med en opsang til andre danske virksomheder, der stadig har aktiviteter tilbage i Rusland. Det gør han til avisen Børsen:

“Risikobilledet for virksomhederne er voldsomt komplekst. Der bliver hele tiden lagt nye lag på, og pilen peger kun i retning af endnu mere usikkerhed fremadrettet. Der er næppe tvivl om, at der kommer flere politisk motiverede krav mod vestlige virksomheder,” siger Jakob Henningsen, ambassadør for Danmark i Moskva.

Carlsberg har på papiret stadig otte fabrikker med omkring 8.000 ansatte i Rusland som en del af det russiske bryggeri Baltika. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også