PolicyWatch

Troels Lund Poulsen: Mangel på arbejdskraft risikerer at forsinke statslig infrastruktur

De næste ti år skal der bruges tusindvis af entreprenører og andre ansatte til at bygge statslig infrastruktur som broer, tunneller og sygehuse, viser rapport. Minister frygter, at mangel på arbejdskraft betyder, at projekter bliver forsinket eller dyrere end planlagt.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) advarer mod, at mangel på arbejdskraft i sidste ende kan forsinke eller fordyre store infrastrukturprojekter. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Manglen på arbejdskraft risikerer ikke alene at få den konsekvens, at danske virksomheder må sige nej til ordrer og dermed flere penge på bundlinjen til vækst og investeringer.

Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kan det også betyde, at de statslige infrastrukturprojekter som tunneller, broer og sygehuse, der er planlagt til at blive bygget de næste ti år, bliver dyrere end planlagt eller forsinket.

"Det kan i sidste ende gøre, at nogle af de her projekter bliver forsinkede eller væsentligt dyrere, hvis man ikke kan få de nødvendige medarbejdere, og tidsplanerne dermed også bliver forrykket. Så der er forskellige implikationer, hvis den nødvendige råvare ikke er til stede, og det gælder ikke mindst medarbejdere," siger Troels Lund Poulsen og påpeger, at han er "meget pinlig bevidst om, at de infrastrukturprojekter vi står over for, kræver en stor grad af arbejdskraft."

Ny rapport ser på behovet

Meldingen fra ministeren kommer på baggrund af en ny rapport med navnet "Arbejdskraftbehovet i forbindelse med større infrastrukturprojekter," som Cowi har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

I rapporten bliver der kigget på, hvor mange såkaldte mandeår, der er behov for til at bygge de statslige infrastrukturprojekter, der er planlagt de kommende ti år.

Behovet for arbejdskraft er delt op efter både det direkte behov i form af ansatte på selve infrastrukturprojekterne og det indirekte arbejdskraftbehov hos leverandører af f.eks. byggematerialer og maskiner.

Derudover skaber projekterne også et afledt arbejdskraftbehov, der opstår, når flere får et arbejde og dermed penge mellem hænderne til mere forbrug, som skaber arbejdspladser andre steder.

Alene på selve projekterne med at bygge statslige veje, broer, sygehuse, metro i København og så videre skal der de kommende ti år bruges 61.700 ansatte i et år, for at projekterne kan blive en realitet, konstaterer Cowi-rapporten.

Kan give højere lønninger

Hvis man ser både på det direkte, det indirekte og det afledte behov for arbejdskraft, så skal der i alt bruges 210.000 mandeår – altså fuldtidsansatte i et år – for at bygge de projekter, som allerede i dag er planlagt for de kommende ti år.

"Hvis vi ikke anstrenger os nok for at skaffe den nødvendige råvaremængde i form af folk, der kan deltage i arbejdet på de her projekter, så kommer det til at blive en flaskehals. Det er lige præcis det, vi skal undgå. Det er også for at sikre, at lønningerne bliver presset højere op, end tilfældet er i dag inden for byggeriet," siger Troels Lund Poulsen om tallene.

Kan du sige, hvilke konkrete projekter der er i risiko for at blive udskudt, hvis der ikke er arbejdskraft nok?

"Nej, det kan jeg ikke på baggrund af den her rapport. Rapporten tegner det overordnede billede af, hvad vi står over for af udfordringer. Så kan man selv regne sig frem til, hvad det kan få af betydning på de forskellige infrastrukturprojekter," siger Troels Lund Poulsen.

Femern, Storstrømsbroen og Kronprinsesse Marys Bro

Ifølge Cowi-rapporten er behovet for arbejdskraft størst i kategorien broer og tunneller, hvor der blandt andet skal bruges ansatte til Femern Bælt Forbindelsen, Storstrømsbroen og Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord.

Her skal der bruges 21.000 ansatte i et år over de næste ti år. Når det kommer til sygehusbyggerierne, skal der bruges i underkanten af 15.000 mandeår, mens jernbaneprojekter kræver 11.000 ansatte i et år over de næste ti år.

Troels Lund Poulsen mener, at der er behov for at dreje på flere politiske knapper, hvis der skal være arbejdskraft nok til de mange infrastrukturprojekter.

"Nu præsenterer regeringen i løbet af kort tid vores planer for, hvordan vi kan styrke vores erhvervsuddannelsessystem. Det er i hvert fald én indgang: At vi får flere til at tage en faglært uddannelse. Vi vil lave mere opkvalificering og efteruddannelse målrettet de her infrastrukturprojekter. Der lavede vi sidste år en aftale med den politiske kreds bag beskæftigelsesreformen. Der tror jeg, der er brug for at gøre endnu mere," siger Troels Lund Poulsen.

Det er tredje gang, at Beskæftigelsesministeriet får udarbejdet en rapport om arbejdskraftbehovet i de statslige infrastrukturprojekter. Behovet de kommende ti år er lavere end tidligere rapporter, men samtidig er manglen på arbejdskraft stigende.

Behov for ufaglært arbejdskraft

Cirka hver tredje af de medarbejdere, der er behov for de kommende ti år, er folk med en erhvervsfaglig baggrund, konstaterer Cowi-rapporten.

Lige knap halvdelen af arbejdskraften skal være ufaglærte folk, konstaterer rapporten videre. I forhold til den gruppe mener Troels Lund Poulsen også, at der skal gøres mere fra Christiansborg:

"Nogle af de erfaringer, vi ser, nede ved bl.a. den nye Storstrømsbro er, at hvis kommunerne meget tidligt i anlægsfasen bliver tænkt ind, så kan man være med til at gøre en forskel. Der er stadig folk, der er på dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der i højere grad skal tænkes ind i de her anlægsprojekter," siger beskæftigelsesministeren.

Højtspecialiserede er en flaskehals

Behovet er faktisk mindst på de statslige infrastrukturprojekter, når det kommer til den type arbejdskraft, som erhvervslivet generelt er mest optaget af: Højtspecialiseret arbejdskraft. Ifølge Cowi er det under en femtedel af arbejdskraftbehovet, der skal komme fra folk med en videregående uddannelse.

Regeringen barsler med et udspil, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og det forventes især at handle om højtuddannede personer.

Selvom behovet her er mindst, så mener Troels Lund Poulsen alligevel, at det netop er den type arbejdskraft, der kan blive sværest at få fat i til at bygge tunneller, broer og sygehuse.

"Det er i hvert fald dem, der kan blive en flaskehals. Jeg tror godt, vi kan med en mere offensiv indsats og samarbejde med kommuner og a-kasser kan gøre mere for at få flere af vores dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i spil. Men det er klart, at man ikke kan konvertere en kontanthjælpsmodtager til en meget specialiseret jobfunktion i løbet af et halvt år. Det kan man ikke," siger Troels Lund Poulsen.

Torsdag præsenterer regeringen sit udspil om erhvervsuddannelser, mens udspillet om rekruttering af international arbejdskraft forventes at blive præsenteret i løbet af en måned.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier