BBC: Der er enighed om brexitaftale på teknisk niveau
![Theresa May. | Foto: Ritzau Scanpix / Matt Dunham, Pool Photo via AP](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article10878688.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20180916-094704-2-1666x1000we.jpg)
Det britiske medie BBC skriver, at der er enighed om en brexitaftale på teknisk niveau.
Premierminister Theresa May har indkaldt nøgleministre til møde om brexit onsdag eftermiddag, skriver BBC og andre førende britiske medier. Det skal være med henblik på, at regeringen kan godkende teksten.
Tom Newton Dunn, der er politisk redaktør for avisen The Sun, skriver, at May vil mødes med ministrene en efter en i Downing Street 10 tirsdag aften.
"Det sker forud for et regeringsmøde onsdag, hvor et udkast til en brexitaftale skal godkendes. Slutspillet er begyndt," siger han.
/ritzau/