Socialdemokratiet vil indføre en tidlig folkepension til dem, der har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet. Partiet vil dog først definere det mere præcist efter valget. 

Alene det uafklarede punkt vil enten afskære eller inkludere tusindvis fra den nye rettighed. Det viser data, som Danmarks Statistik har leveret til Jyllands-Posten.

Tallene anslår, hvor mange mennesker der vil opfylde en central betingelse i det socialdemokratiske forslag.

Partiet har som eksempel fremhævet dem, der har været 42 eller 43 år på arbejdsmarkedet. De skal eksempelvis kunne trække sig tilbage tre år før den gældende pensionsalder. 

Hvis det gjaldt i dag, ville de 62-årige seniorer stå først i kø til en tidlig folkepension. Alene på den årgang findes 15.100 personer, som har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. 

Hæves kravet til 43 år, skrumper målgruppen til 10.800 personer. Den ene detalje afgør altså, om 4300 borgere på en enkelt årgang kan gå på tidlig folkepension tre år før tid.

Danmarks Statistik tager her udgangspunkt i antallet af år, der er gået, siden man fuldførte sin højeste uddannelse. 

Det er det bedste bud på data, der kan lægges til grund for S-forslaget ifølge Jørgen Søndergaard, ekspert i pensionsforhold og emeritus ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han vurderer, at S bliver nødt til at stramme kravet så meget, at retten til tidlig folkepension først udløses efter 44 år på arbejdsmarkedet. 

Ellers kan den komme til at omfatte flere og koste mere end de tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet har afsat.

"Her ligger djævlen virkelig gemt i detaljen," bemærker Jørgen Søndergaard overfor Jyllands-Posten.

Ifølge Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Mattias Tesfaye, bliver antal år på arbejdsmarkedet ikke det eneste objektive krav, der skal opfyldes for at få tidlig folkepension.

Han tilføjer, at partiet ikke har "lagt os fast på, præcist hvilke kriterier der skal stå ved siden af", siger han til Jyllands-Posten og tilføjer:

"Jeg ved godt, at det kunne være fordelagtigt, hvis vi kunne putte en løbeseddel ind til hr. Hansen på anden sal og sige: "Det er dig, det handler om." 

"Men det ville ikke være seriøst, for så let er opgaven ikke. Men hr. Hansen kan vide, at vores forslag handler om, at et flertal af danskere skal bruge skattekroner på at hjælpe et mindretal af nedslidte borgere," siger Tesfaye.